Det skal altid overvejes, om det videre brug af et ældre apparat ikke kræver mindre energi eller vand end produktionen af et nyt, energieffektivt apparat. Derfor skal energibehovet over hele produktets livscyklus (fra produktion til brug til bortskaffelse) tages i betragtning. Virksomheder skal have kompetence til at vurdere det rette tidspunkt for nyanskaffelse, men også beslutsomhed til at købe de mest bæredygtige og ikke kun billigste apparater.

LED-pærer fås nu til stort set alle lamper, også med behageligt varme lysfarver. Husk også udendørsbelysningen – er den også LED?

Vi skal udnytte alle egnede områder til solceller (PV), da varianter på åbne arealer begrænser natur og landbrug. En trend er PV på stolper (Agri-PV), så der stadig kan dyrkes eller haves under. Men det kræver byggemateriale. Solceller er i dag blevet overraskende billige takket være billige paneler fra Kina. Desværre er der næsten ingen penge at tjene på at levere strøm til elnettet, aktuelt ca. 8 cent pr. kWh i Tyskland. Derfor bør PV altid kombineres med eget el-lager (se nedenfor), så mest muligt strøm bruges selv. Så sparer man ca. 25-35 cent pr. kWh (afhængigt af din tarif), som ellers skulle betales til el-leverandøren. På den måde betaler dit eget PV-anlæg sig hjem efter få år. Hvis du har bil, bør du tage højde for dens forbrug (også selvom det ikke er en elbil endnu). Så bliver besparelsen endnu større. Banker giver gerne lån til PV, og det bliver ofte også subsidieret. Derudover findes der udbydere, som overtager omkostningerne og nærmest lejer tagarealet og tilbyder rabatstrøm til gengæld. Sådanne udbydere danner såkaldte virtuelle kraftværker med andre huse og deres batterier. For sådan en afhængighed bør du sætte dig grundigt ind i, hvad der er bedst for dig.

Bevægelsessensorer giver mening i alle rum, også udendørs, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, f.eks. i gang, kælder, garage osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Moderne lamper bruger lidt strøm, og alligevel kan det betale sig ikke at lade dem brænde unødvendigt, f.eks. når vi ikke er i rummet i længere tid. Gange, toiletter, kældre har ofte lyset tændt unødvendigt. I nogle indendørs og udendørs områder har virksomheder også nogle gange lyset tændt for længe eller for tidligt.

Udover at hvert apparat kan have højt strømforbrug, kan et køleskab, der ikke afrimes regelmæssigt, utæt dørtætning, vaskemaskine med for høje temperaturer og centrifugeringshastigheder osv., stadig være nogle unødvendige ting, der bruger meget strøm: I virksomheden kan det være overdreven belysning, elektriske pullerter og meget mere.

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal angive et forbrugstal for vand ved køb. Det kan derfor betale sig at sammenligne vand- og energiforbrug og også undersøge relevante testresultater.

Byggematerialer som beton, puds, stål eller endda aluminium har et højt økologisk fodaftryk og betyder mange drivhusgasser. De opskummede isoleringsmaterialer er også kritiseret. Desuden er de negative konsekvenser af konventionelle malinger og lim ofte ukendte, hvilket fører til giftige udstødninger i forbrændingsanlæg pga. ineffektive filtre. Naturlige byggematerialer og farver er væsentligt dyrere, selvom de ikke-naturlige ofte er ekstremt dyre at bortskaffe. Så det er den gode følelse, den bedre lugt og den sundere bygningsbiologi, der gør, at vi vælger rigtigt her.

Airconditionanlæg vinder også frem i tempererede egne. Intelligent byggeri og ventilation samt brug af termiske rullegardiner kan undgå disse strømslugere. I varme regioner kan gæsterne oplyses om dette. Ofte er en ventilator også nyttig.

Intelligent udluftning betyder ikke for sent og ikke for længe. Det er for sent, når vi bliver trætte, får hovedpine og luftfugtigheden bliver for høj. Det er for længe, når luften allerede er udskiftet og kølig, men vi også lufter materialerne (vægge, møbler) længere. CO2-målere kan hjælpe med at lufte i tide og ikke for længe. Virksomheder kan også sørge for, at dørene i indgangsområdet ikke står for meget og for længe åbne.

Det areal vi bruger til rum og udendørspladser betyder areal, der er befæstet, byggemateriale der skal bruges, og oftest rum der skal opvarmes. Hvis vi bruger rummene, evt. fremlejer eller deler dem med andre (f.eks. co-working), tager vi store skridt mod bæredygtighed. Især i forbindelse med hjemmearbejde er mindre firmaplads ikke et tilbageskridt, men fremskridt.

Delebil kan organiseres med egen flåde – også på tværs af områder og evt. privat efter arbejdstid eller i weekenden.

Der er mange fordomme mod elbiler, men hvis bil, så er elbilen den bedste løsning. Batterier behøver ikke være så store – ladeinfrastruktur er vigtigere. Elbiler er billigere, hvis strømmen produceres selv.

Hvis man ikke har garage eller indkørsel med egen stikkontakt, er man afhængig af offentlige ladestandere og på arbejdspladsen. At tilbyde nok ladestandere er en konkurrencefordel.

En premium SUV kan veje over 2,5 ton og forbruge mere end dobbelt så meget som økonomiske biler. For sjældne transporter bør der være lejebiler eller trailere.

Flyrejser er en stor oplevelse, men bør kun bruges til sjældne langdistancerejser. Flyvning er ofte billigere end tog eller bil, men bør undgås.

At give cyklister forrang over biltrafik er stadig et problem mange steder. E-ladcykler gør det muligt at undvære bil nr. 2.

Især ældre elcykler skal oplades ofte, og mange har ikke værktøj eller pumpe. Arbejdsgiveren kan opsætte en reparationsstation.

Konsekvent sortering af affald, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke en selvfølge. Mange gør sig ikke umage og ved ikke, hvad der hører til hvor.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men betyder fældning af skove, forurening af vand og højt energiforbrug. Genbrugspapir bør være en selvfølge.

At spare på papiret beskytter skovene. Mange ting behøver vi slet ikke at printe, men kan gemme digitalt.

Affaldsindsamling som event hjælper med at gøre naturen ren og øge bevidstheden. Virksomheder kan sponsorere eller deltage som team.

Befæstelse er et problem, vi bor på for meget plads, bygger nye veje og terrasser. At bygge i højden, permeable belægninger, grønne tage og at udvide huset i højden er værdifulde skridt.

Mange steder er moser, vandløb osv. forsvundet. Genopretning betyder gevinst for biodiversitet, klima og oversvømmelsesbeskyttelse.

Insekthoteller, dødt træ, redekasser og evt. flagermuskasser er gode måder at maksimere biodiversitet. Skoleklasser kan også deltage.

Mange bestøvere er truet, og vi kan tilbyde dem blomster på vores arealer. Frugttræer og grøntsager er gode muligheder.

Grønne tage er et godt forsøg på at gøre noget mod befæstelse og artsudryddelse. Flade tage kan også have solceller.

Det handler om at styrke lokalsamfundet. Fuglekasser fra socialt værksted eller solceller fra den lokale elektriker.

Mange tjener over gennemsnittet, fordi andre tjener under. Virksomheder kan gå foran med god løn, især for lavtlønnede.

Frivilligt arbejde er vigtigt for fællesskabet. Virksomheder kan støtte og anerkende frivilligt arbejde.

Vi bør stå imod had og benægtere af klimakatastrofen. Virksomheder kan vise holdning og motivere til deltagelse.

Støtte til foreninger, pladser og haller til borgernes samling.

Kulturfremme kan ske på mange måder – fra unge, der laver musik, til udstillinger og traditionelle fester.

Naturstier, infotavler, udstillinger, udflugter, evt. sammen med skoler og naturorganisationer.

Arbejdstøj eller tøj med reklame kan laves af genanvendt bomuld. Kvaliteten af billigt tøj gør dog genanvendelse svær.

Mange enheder kan ikke længere repareres, men der findes værksteder, der gør det – det gode ved at gøre det rigtige tæller.

Gennemsigtighed i forsyningskæden bør ikke kun gælde for de større virksomheder, der forpligter sig til dette. Det omfatter også viden om de arbejdsforhold, folk arbejder under. Børnearbejde og slaveri er stadig udbredt, og umenneskelige arbejdsforhold og sultelønninger findes ofte i starten af forsyningskæden i miner og fabrikker i udlandet. Her kan en virksomhed lægge pres og aflønne bedre i overensstemmelse hermed.

For at minimere materialeforbruget kan selve produktet gøres let, f.eks. efter bioniske principper. Under produktionen kan man optimere udskæringer og undgå spild eller kompleks omsmeltning af materiale. Dette omfatter også kvalitetsoptimering, der undgår fejlagtige produktioner.

Genanvendte materialer er nogle gange dyrere – men i fremtiden vil vi være afhængige af det såkaldte antropogene lager. Virksomheder kan dog allerede markedsføre sig på dette. Design for Recycling betyder, at egne produkter også er så nemme at genanvende som muligt.

Selv økologiske produkter kommer ofte i små engangsemballager. Her bør enhver producent undersøge, hvad der er muligt i forhold til pantsystemer (også til transport), genbrugspap og blot mindre emballage.

Det er ikke kun EU, der kigger på ESG-kriterier - Ecological, Social and Governance (ESG) i virksomheder. Styringen dækker ikke kun mangfoldighed, lighed og inklusion (DIE), men også risikostyring, gennemsigtighed og meget mere. Vi gør DIE til en del af BoB - resten er snarere et emne i en virksomheds strategi for mere succes. Nogle gange har virksomheder kun mulighed for at tage fat på et af DEI's emner. Hvis du adresserer alle tre, får du tre point!

En del af ledelseskriterierne er medarbejdernes muligheder for at være en del af virksomheden og dens beslutninger, for at medeje dele af virksomheden og for at have gennemsigtige strategier.