Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Det er altid værd at overveje, om det faktisk er mere ressourcebesparende at fortsætte med at bruge en ældre enhed frem for at producere en ny og mere energieffektiv model. Derfor bør man se på energiforbruget i hele produktets livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. I nogle tilfælde har man brug for en anden enhed, men har ikke råd til en ny. I sådanne situationer giver det naturligvis god mening at overtage en brugt enhed fra en person, der har opgraderet til en mere energieffektiv model. For visse apparater, som f.eks. vaskemaskiner med stor kapacitet, opnås de bedste energieffektivitetsværdier kun ved fuld belastning. Det er derfor værd at undersøge, om de opgivne topværdier også gælder ved mindre fyldninger – eksempelvis for enkeltpersonshusstande.

LED-pærer fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Vi kan næppe holde op med at streame. Det er utroligt praktisk, at data automatisk kan gemmes i skyen og tilgås overalt, og at film og serier kan ses, når det passer én – "on demand" – i stedet for på faste tidspunkter. Man kan også argumentere for, at udviklingen har gjort store harddiske overflødige, og at produktionen af cd’er og Blu-rays ikke længere er nødvendig. Men den globale udbredelse af streaming medfører et betydeligt energiforbrug. De nødvendige infrastrukturer – som datacentre og sendemaster – kræver både plads og råmaterialer og kan desuden udsende skadelig stråling. En mulig løsning kunne være at give lidt af komforten fra streaming op og i stedet bruge mere tid i naturen, væk fra skærmen. Samtidig kan man i det små vælge at downloade indhold derhjemme via en hurtig fiberforbindelse frem for at streame på farten via ældre mobilnetværk

Bevægelsesdetektorer giver mening i alle rum også udendørsarealer, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, for eksempel i gangen, kælderen, garagen osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Standby-strømforbrug bliver ofte omtalt og regnet på. For eksempel, hvis et tv bruger 5 watt i standby, er det 120 watttimer (Wh) om dagen, dvs. omkring en ottendedel af en kilowatttime, hvilket koster omkring 35 cent. Så det er ikke så sandsynligt, at nogen vil rejse sig fra sofaen for 5 cent om dagen og trykke på kontakten på tv'et, eller slukke for WLAN-routeren om natten eller lukke computeren ned. Eller er det? Og hvor mange watt-timer kan der spares dagligt i alle husstande? Vil denne overvejelse påvirke dine handlinger?

Moderne lamper kræver lidt elektricitet, og alligevel burde vi ikke at lade dem brænde unødigt, for eksempel når vi ikke er i rummet i lang tid.

Kompensation for drivhusgasemissioner kan være et kontroversielt emne. Nogle mennesker flyver, kører bil eller arrangerer en grill og betaler et beløb til en udbyder, som lover at reducere eller binde den tilsvarende mængde drivhusgasser, for eksempel gennem skovrejsning. Desværre viser det sig, at mange udbydere ikke lever op til deres løfter, og nogle er decideret upålidelige. Derfor bør man kun støtte udbydere med et godt ry. Det er også vigtigt at forstå, at kompensation ikke er en “gratis billet” til at udlede mere CO₂. Målet bør altid være først at reducere emissionerne mest muligt og kun kompensere for det resterende (se også punktet om donationer)

Udover at enkelte apparater kan have et højt strømforbrug, for eksempel et køleskab, der sjældent afrimes, en utæt dørpakning, eller en vaskemaskine, der køres med for høje temperaturer og centrifugeringstal, findes der også andre unødvendige forbrugere, som bruger meget elektricitet: tørretumbler, sauna, affugter, dampumpe, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde at identificere hvilke forbrugeredet er, er ved at sammenligne dit eget forbrug med gennemsnitsforbruget i Tyskland og derefter overveje, hvilke apparater der gør forskellen. Hvis du oplader en elbil der hjemme, bør du også vurdere, hvor meget strøm bilen bruger. Enten giver bilen selv mulighed for at registrere dette, eller også kan du bruge en separat elmåler til formålet

Der findes mange fordomme om elbiler, fx at de involverer børnearbejde, kulbaseret strøm, eksplosionsrisiko, at bønder mister jord, bekymring for, om bilen kan køre langt nok på en opladning, eller at den hurtigt mister værdi. Sandheden er, at elbiler – ligesom alle biler – kræver ressourcer og energi. Men hvis man skal have bil, er elbilen klart den bedste løsning, da benzin- og dieselbiler samlet set belaster miljøet langt mere. Mange studier og udtalelser overser, at lithium ikke kun skal vurderes ud fra fodaftrykket fra minedriften én gang. Lithium kan genbruges mange gange over årtier, hvilket reducerer det samlede miljøaftryk betydeligt. Desuden kræver produktion og transport af benzin ofte mere energi pr. 100 km, end en elbil bruger til selve kørslen. Elbiler behøver ikke være dyre, og batterierne behøver ikke være store – vigtigst er adgang til opladning. Strøm på offentlige ladestandere er i dag dyr, selvom det ville være mere relevant at indregne klimabelastning og luftforurening i prisen på benzin og diesel. Hydrogen og syntetiske brændstoffer til biler er generelt ikke praktiske løsninger. De bliver ofte fremhævet af særinteresser, politiske initiativer og modstandere, der ikke ønsker ændringer. Produktionen af begge brændstoffer kræver først grøn strøm, som derefter omdannes til hydrogen eller e-brændstoffer med betydelige energitab. For e-brændstoffer mangler der desuden kulstof, hvilket allerede skaber udfordringer for de få flyselskaber, der har forsøgt at bruge teknologien.

Lokal og regional offentlig transport med tog og bus bruger markant mindre energi og ressourcer sammenlignet med individuel transport i biler eller på motorcykel. Fjernbusser er særligt effektive, da de typisk kun kører på populære ruter, mens togene også kører på mindre fordelagtige tidspunkter og til afsides områder, hvilket ofte resulterer i halvfyldte toge

En premium SUV kan veje over 2,5 tons og bruge mere end dobbelt så meget brændstof som mere økonomiske biler (?). Varebiler og busser ligger på samme niveau, men kan være berettigede, for eksempel som rigtige 7-sæders biler eller til regelmæssige transporter. Til sjældne transportbehov kan man i stedet bruge lejebiler eller trailere i nærheden. Globalt er SUV’er blevet meget populære, fordi de giver en følelse af robusthed og fremkommelighed. De forstærker også ønsket om status og social distinktion – bilen bliver ofte en del af, hvordan vi ser os selv. Samtidig gælder det, at små biler ikke altid er mere økonomiske end større biler – for eksempel kan en Renault ZOE bruge mere energi end en Tesla Model Y. Alligevel kræver større biler generelt flere ressourcer at producere. Begrebet SUV-skam bruges om den bevidste eller ubevidste handling, hvor man gennem brug af SUV opfører sig egoistisk og hensynsløst overfor fremtidige generationer, på samme måde som man taler om flyskam

At flyve er en stor oplevelse for de fleste – at opleve fjerne steder. Korte flyrejser burde føre til flyskam – nogle lande planlægger at forbyde indenrigsflyvninger helt. Problemet er både, at vi rejser mange kilometer, selvom energiforbruget pr. person pr. kilometer ikke er så højt, og at drivhusgasserne udledes direkte i de højder, hvor de gør størst skade. Vi bør kun flyve sjældent på lange ture og blive længere de steder. Mange flyver dog flere gange årligt, også inden for Europa – nogle endda til bæredygtighedskonferencer eller bare for at undslippe dårligt vejr. Flyvning er endda subsidieret og ofte billigere end tog eller bil.

Mange forældre både kører og henter deres børn fra skole i bil. Der er ofte muligheder for offentlig transport til skoler, men måske ikke altid til andre fritidsaktiviteter (idræt, musikskole osv.). Her kunne man organisere samkørsel til fritidsaktiviteter. (ændret en del denne her, tonen var utrolig anklagende)

Der er ingen tvivl – at lade bilen stå og tage cyklen føles både godt og er sundt. Hvis man ikke vil blive forpustet, for eksempel på vej til arbejde, kan man vælge en elcykel. Har man meget at transportere, kan man bruge en ladcykel, og ofte kan man endda dele den med andre. Frygter man dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, så det heller ikke længere er et problem

Mange ruter og tidspunkter dækkes ikke af offentlig transport. Det kan ofte betale sig at køre sammen med andre. Selvom bilen bliver hjemme og at man måske skal være lidt mere fleksibel, kan det give stolthed at gøre det rigtige for en bedre verden (være hyggeligt?). Udover samkørsel blandt venner findes der også hjemmesider og apps, der organiserer samkørsel – ofte også for længere ture.

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men medfører skovrydning, forurening under produktionen og stort energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter og lignende bør være en selvfølge i dag – men det kræver, at vi aktivt vælger det. Genbrugspapir kan også være hvidt, men bør bleges med ilt frem for klor

At spare på papir hjælper med at beskytte skove – genbrugspapir betyder også i sidste ende større efterspørgsel på friske træfibre. Mange ting behøver vi slet ikke printe, men kan gemme på de enheder, vi allerede har. Banker og forsikringer tilbyder rent elektronisk korrespondance. Det er også et spørgsmål, om vi ikke bør læse bøger og magasiner digitalt. Hvis vi alligevel har enhederne, er download og lagring det bedste for miljøet. Hvis vi køber ekstra udstyr og næsten ikke bruger det, er klimaaftrykket større end det sparede papir. Vinderen er biblioteket/udlån. Bøger er dog også en oplevelse og en fin dekoration. Magasiner bliver hurtigt forældede – og online-søgning er nemmere.

Det mindste man kan gøre, er at bruge den kompostbeholder, affaldsselskabet stiller til rådighed. Har man have, bør man lave sin egen kompost og putte ting som kaffefiltre, skaller fra økologisk frugt og grønt samt almindeligt haveaffald i den. Madrester bør undgås i almindelig kompost på grund af rotter, men alternativer som Bokashi-kompostering med effektive mikroorganismer kan fermentere materialet syrligt, så det bagefter kan omsættes af kompostorme. Mikroorganismerne kan støttes med plantekul og ler, og plantekul kan laves hjemme med pyrolyse-kogere fra grene og haveaffald – en sjov måde at grille på og samtidig skabe bedre kompost. God kompost lagrer kulstof og fugt, hvilket hjælper mod tørre somre og giver højere udbytte, mens mange kompostbunker stadig mest nedbryder fysisk og frigiver CO2.

Efter emballagefrit og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og regionale leveringsfirmaer). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i hele landet, eller om flasker genbruges regionalt. Hvor meget energi koster det at rengøre beholderne? Nogle undersøgelser viser, at let genanvendelige dåser er bedre. Det vigtigste er at lukke regionale kredsløb. Glas eller plast – glas genbruges oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Vores fremtidige føde afhænger af bestøvere. Mange bestøvere er truede. Udover at købe økologisk kan vi tilbyde blomster til insekterne. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige, mens frugttræer og de fleste grøntsager er gode til at tiltrække bier og brumbasser.

Der findes tre typer banker: billige onlinebanker, lokale sparekasser og få rigtige grønne banker. Grønne banker tilbyder fornuftige renter og investerer etisk og økologisk. Globalt spiller grøn finans en stor rolle og presser industrien i en bæredygtig retning.

Grøn investering bør give det største afkast, men kan svinge. Fx trak investorer penge ud af vedvarende energi under krigen i Ukraine. Investering i vind- og solparker eller crowdlending til bæredygtige projekter er solide valg.

Bæredygtig forsikring er stadig nyt, men der findes nu flere muligheder.

Her handler det om at leve og arbejde lokalt – om at styrke fællesskabet. Det kan for eksempel være at købe fuglehuset fra et socialt værksted eller få solcelleanlægget installeret af den lokale elektriker

Fairtrade er ikke kun det velkendte mærke – der findes flere forskellige mærker med varierende grad af troværdighed. Fairtrade og økologi er ikke det samme, men nogle mærker forener begge dele. Retfærdige arbejdsforhold verden over bidrager til mindre migration samt mere klima- og fredsbeskyttelse. Især chokolade har desværre ofte en problematisk baggrund med børnearbejde og udnyttelse

Mange med høj løn kan kun have den, fordi andre får en lav løn – og forskellen bliver stadig større. Som forbrugere klager vi ofte over lave lønninger, men er sjældent villige til at betale mere. Indkomsten afhænger ikke kun af indsats, men også af held og de rammer, vi befinder os i. Når man kender dygtige mennesker, der bare ikke har haft heldet med sig, får man lettere empati og er mere villig til at betale lidt ekstra – for eksempel gennem drikkepenge

Alle store dagligvarebutikker har nu naturlig kosmetik – fra deodorant til læbestift og solcreme (selvom en mere bæredygtig solcreme er en stor udfordring). Naturlig kosmetik er sundere og mindre miljøskadelig.

Økologiske rengøringsmidler findes overalt. Vigtige egenskaber er bionedbrydelighed og plantebaserede råvarer.

Det er utroligt, hvad vi kan lave selv med citronsyre og husholdningseddike (denne er et godt eksempel på en god kommentar)

Mange møbler kan ikke tåle at blive flyttet eller skilt ad og samlet igen, da de er billige og af dårlig kvalitet. At vælge holdbare møbler, evt. brugte, sparer ressourcer.

Økoogiske møbler er lavet af naturmaterialer uden tvivlsomme kemikalier. De kan være dyre men holder længe og kan let repareres. Billige spånplader indeholder mange skadelige stoffer.

Løvblæsere og -sugere er værre end store plænetraktorer og belaster miljø og jordliv. Brug rive eller kost i stedet.

Grøn IT handler både om selve udstyret og om, hvordan vi bruger energi – fra streaming til at udnytte teknologi til mere effektiv drift. Det begynder med at vælge brugte eller istandsatte enheder, prioritere udstyr, der kan repareres, genanvende materialer og begrænse brugen af problematiske råstoffer

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fordi apparater er billige, køber vi alt muligt selv. Men vi kan låne af naboer eller leje i byggemarkeder.

Mange apparater kan kan være svære at reparere, men der findes værksteder, også til mobiler, vaskemaskiner mv. Selvom det kan være dyrt at få repereret sine ting, specielt elektronik, giver det en god følelse at gøre noget, der er bedre for klimaet.

Der kommer hele tiden nyt teknik på markedet. At overveje, om vi virkelig behøver dem, og hvad deres affald betyder, gør os mere ansvarlige.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)

At retunere de varer man køber, kan lede til stor klimabelastning. Meget brændes, fordi logistikken er dyrere end varen. Især med tøj bør man undersøge størrelser grundigt.