Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Det er altid værd at overveje, om det faktisk er mere ressourcebesparende at fortsætte med at bruge en ældre enhed frem for at producere en ny og mere energieffektiv model. Derfor bør man se på energiforbruget i hele produktets livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. I nogle tilfælde har man brug for en anden enhed, men har ikke råd til en ny. I sådanne situationer giver det naturligvis god mening at overtage en brugt enhed fra en person, der har opgraderet til en mere energieffektiv model. For visse apparater, som f.eks. vaskemaskiner med stor kapacitet, opnås de bedste energieffektivitetsværdier kun ved fuld belastning. Det er derfor værd at undersøge, om de opgivne topværdier også gælder ved mindre fyldninger – eksempelvis for enkeltpersonshusstande.

LED-pærer fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Vi kan næppe holde op med at streame. Det er utroligt praktisk, at data automatisk kan gemmes i skyen og tilgås overalt, og at film og serier kan ses, når det passer én – "on demand" – i stedet for på faste tidspunkter. Man kan også argumentere for, at udviklingen har gjort store harddiske overflødige, og at produktionen af cd’er og Blu-rays ikke længere er nødvendig. Men den globale udbredelse af streaming medfører et betydeligt energiforbrug. De nødvendige infrastrukturer – som datacentre og sendemaster – kræver både plads og råmaterialer og kan desuden udsende skadelig stråling. En mulig løsning kunne være at give lidt af komforten fra streaming op og i stedet bruge mere tid i naturen, væk fra skærmen. Samtidig kan man i det små vælge at downloade indhold derhjemme via en hurtig fiberforbindelse frem for at streame på farten via ældre mobilnetværk

De såkaldte altankraftværker er en god introduktion til energibevidsthed. Et eller to solpaneler, der er tilsluttet en inverter med en maksimal effekt på 800 watt, kan i øjeblikket købes uden moms. Investeringen tjener sig som regel hjem efter et par år – afhængigt af, hvor mange elektriske apparater man bruger i dagtimerne (som f.eks. vaskemaskine, køleskab eller plæneklipper). Panelerne kan ofte levere mere end 800 watt, så inverteren kan udnyttes fuldt ud både om morgenen og om eftermiddagen. De giver samtidig en praktisk forståelse af, hvordan strømforbrug måles i watt, og af fordelene ved at bruge strøm, når solen skinner – for eksempel ved at starte opvaskemaskinen om dagen i stedet for om aftenen. En sådan form for belastningsstyring er en vigtig del af fremtiden, især når eltariffer i stigende grad tilpasses udbuddet af vind- og solenergi. Derudover føler ejerne af altankraftværker ofte en vis stolthed over deres bidrag til en grønnere verden og inspirerer andre til at følge efter. Som regel kan man købe komplette sæt i byggemarkeder eller på nettet, der let kan monteres sikkert mod syd, eller delvist mod øst og vest, og blot tilsluttes en stikkontakt. Den producerede strøm bruges direkte i husstanden, uden at den løber gennem elmåleren og dermed uden at skulle betales for. Til gengæld sendes eventuel overskudsstrøm typisk ud i elnettet uden kompensation (medmindre man har en ny elmåler – de gamle kunne endda “løbe baglæns” og dermed tælle strømmen som sparede kilowatt!)

Vi er nødt til at udnytte alle egnede områder til solceller, da solcelleanlæg på åbne marker kan begrænse både naturen og landbruget. En ny trend er solceller på stylter, som gør det muligt fortsat at dyrke jorden eller bruge haven under panelerne, men denne løsning kræver naturligvis flere byggematerialer. Solceller er i dag blevet overraskende billige, ikke mindst på grund af lave priser på paneler fra Kina. Til gengæld er der næsten ingen økonomisk gevinst ved at sælge strømmen tilbage til elnettet. I Tyskland ligger prisen i øjeblikket omkring 8 cent pr. kWh. Derfor giver det bedst mening at kombinere solceller med et eget batterilager (sit eget step, se nedenfor), så man selv kan bruge så meget af den producerede strøm som muligt. Det sparer typisk omkring 25–35 cent pr. kWh, alt efter ens eltarif, og betyder, at et solcelleanlæg, der er tilpasset husstandens forbrug, kan tjene sig ind efter blot få år. Har du en bil, bør du tage dens strømforbrug med i beregningen – også selvom den endnu ikke er elektrisk, for så bliver besparelsen endnu større. Banker giver som regel gerne lån til solcelleanlæg, og mange projekter kan også modtage offentlige tilskud. Derudover findes der udbydere, som finansierer anlægget for dig: de “lejer” reelt taget og tilbyder til gengæld rabat på elprisen. Disse udbydere samler ofte flere anlæg i såkaldte virtuelle kraftværker, hvor strøm og batterier fra mange huse forbindes. Inden man vælger en sådan løsning, er det dog vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad der passer bedst til ens egen situation

Privat brug af vandkraft er i princippet muligt, men det er absolut undtagelsen og kræver nøje overvejelse, både juridisk og med hensyn til virkningerne på økosystemerne. Når det gælder vindkraft, er vi også begrænset af hensyn til naboerne (støjgener). Nogle ejendomme er dog tilstrækkeligt udsatte for vinden til, at det kan give mening. Mange bliver dog senere skuffede over, hvor lidt energi de reelt får ud af anlægget. Borgerenergi, hvor beboere går sammen i et kooperativ og driver større vindmøller i nærheden, giver derimod rigtig god mening. Det øger lokal accept af vindkraft, og afkastet går ikke til en stor investor, men til lokalsamfundet selv.

Et ellagringssystem gør det muligt at få mest muligt ud af sit solcelleanlæg. I stedet for at sende overskydende strøm billigt ud på elnettet, kan man gemme den i et batteri og bruge den om aftenen. På den måde sparer man den fulde elpris og udnytter sin egen strøm bedre. En ekstra fordel er, at nogle batterier kan fungere som nødforsyning ved strømafbrydelser. Der findes også såkaldte virtuelle kraftværker, hvor dit batteri er koblet sammen med andres. Her kan strømmen deles i lokalområdet, og du bliver betalt for den energi, du stiller til rådighed. Det hjælper med at stabilisere elnettet og sikrer, at vi kan bruge vedvarende energi – også når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Om lithium: Udvindingen af lithium kan være problematisk, ligesom mange andre råstoffer. Men set over tid har det en fordel, fordi lithium kan genanvendes i mange hundrede år. Gamle batterier fra bilindustrien kan desuden få nyt liv som husbatterier i kælderen, og som alternativ findes natriumbatterier, der blot kræver lidt mere plads

Bevægelsesdetektorer giver mening i alle rum også udendørsarealer, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, for eksempel i gangen, kælderen, garagen osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Standby-strømforbrug bliver ofte omtalt og regnet på. For eksempel, hvis et tv bruger 5 watt i standby, er det 120 watttimer (Wh) om dagen, dvs. omkring en ottendedel af en kilowatttime, hvilket koster omkring 35 cent. Så det er ikke så sandsynligt, at nogen vil rejse sig fra sofaen for 5 cent om dagen og trykke på kontakten på tv'et, eller slukke for WLAN-routeren om natten eller lukke computeren ned. Eller er det? Og hvor mange watt-timer kan der spares dagligt i alle husstande? Vil denne overvejelse påvirke dine handlinger?

Moderne lamper kræver lidt elektricitet, og alligevel burde vi ikke at lade dem brænde unødigt, for eksempel når vi ikke er i rummet i lang tid.

Kompensation for drivhusgasemissioner kan være et kontroversielt emne. Nogle mennesker flyver, kører bil eller arrangerer en grill og betaler et beløb til en udbyder, som lover at reducere eller binde den tilsvarende mængde drivhusgasser, for eksempel gennem skovrejsning. Desværre viser det sig, at mange udbydere ikke lever op til deres løfter, og nogle er decideret upålidelige. Derfor bør man kun støtte udbydere med et godt ry. Det er også vigtigt at forstå, at kompensation ikke er en “gratis billet” til at udlede mere CO₂. Målet bør altid være først at reducere emissionerne mest muligt og kun kompensere for det resterende (se også punktet om donationer)

Udover at enkelte apparater kan have et højt strømforbrug, for eksempel et køleskab, der sjældent afrimes, en utæt dørpakning, eller en vaskemaskine, der køres med for høje temperaturer og centrifugeringstal, findes der også andre unødvendige forbrugere, som bruger meget elektricitet: tørretumbler, sauna, affugter, dampumpe, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde at identificere hvilke forbrugeredet er, er ved at sammenligne dit eget forbrug med gennemsnitsforbruget i Tyskland og derefter overveje, hvilke apparater der gør forskellen. Hvis du oplader en elbil der hjemme, bør du også vurdere, hvor meget strøm bilen bruger. Enten giver bilen selv mulighed for at registrere dette, eller også kan du bruge en separat elmåler til formålet

Det sted, vi bor, handler om mere end selve bygningen. Det omfatter det areal, der er forseglet, det byggemateriale, der er brugt, og det rum, der skal opvarmes – alt sammen set i lyset af social retfærdighed. Når flere personer bor i samme husstand, deles rum som køkken, stue og badeværelse. Faktisk stiger boligarealet pr. person generelt, fordi flere ældre bor alene og længere tid i store huse, og fordi antallet af enlige husstande stiger. Ikke alle har mulighed for at genopbygge eller flytte, men dem, der gør, kan være stolte af at reducere deres boligareal og dermed deres ressourceforbrug.

God varmeisolering i dit hus er helt afgørende. En investering i effektiv isolering sparer både energi og penge på sigt. Argumentet om, at byggeri dermed bliver for dyrt, bør tages med et gran salt. Man kan for eksempel nøjes med at opvarme færre rum eller bygge mere effektivt fra starten – det gør også økologiske byggematerialer mere overkommelige. I nogle tilfælde kan ældre huse, som ikke længere kan isoleres ordentligt, have en så høj værdi som byggegrund, at en nybygning bliver økonomisk realistisk. (Bemærk: tallene her gælder for Tyskland.)

Varmepumper udvinder små mængder varme fra store mængder luft, jord eller grundvand og omdanner dem til tilstrækkelig energi til at opvarme boligen og producere varmt vand. Ligesom et køleskab fungerer de ved at pumpe et kølemiddel rundt i et lukket kredsløb, hvor den elektriske energi, der bruges, er langt mindre end den varmeenergi, man får ud. Selve varmepumperne behøver ikke være dyre, men elektriciteten er stadig relativt dyr sammenlignet med naturgas. Derfor er varmepumper mest fordelagtige i velisolerede huse med et lavt varmebehov. Ironisk nok er varmepumper allerede udbredt i det kolde Skandinavien, mens der i Tyskland stadig diskuteres deres anvendelighed. Træfyring kan højst ses som en midlertidig løsning – den er mindre skadelig end olie og gas, men udleder stadig partikler og forurener luften. Derudover har vi brug for træ til byggematerialer. Nedfaldne træer i skoven kan samtidig gavne biodiversiteten, hvis de får lov at blive liggende, eller de kan anvendes til forarbejdning som spånplader.

At tage lange og varme brusebade betyder et stort forbrug af både vand og energi – og i sidste ende også højere omkostninger. Ser man på de bredere sammenhænge, er konsekvenserne endnu mere tankevækkende – vidste du for eksempel, at lange brusebade indirekte kan påvirke både flygtningestrømme og livskvaliteten i Tyskland?

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal ved køb oplyse deres vandforbrug. Det kan derfor godt betale sig at sammenligne både vand- og energiforbrug og samtidig læse relevante testresultater og rapporter

Regnvand kan i det mindste, bruges til havevanding, hvis tagmaterialet ikke er forurenende. Med lidt større indsats kan det også udnyttes til vaskemaskinen og toiletskyl. Selv om det økonomisk kan tage lang tid, før investeringen betaler sig, er det stadig en god og bæredygtig løsning

Byggematerialer som beton, gips, stål og aluminium har et stort økologisk fodaftryk og bidrager til høje drivhusgasudledninger. Også skummede isoleringsmaterialer møder kritik. Der er ikke så mange der tænker over konsekvenserne ved brug af almindelig malinger og lim, der ved forbrænding kan danne giftige dampe, fordi filtrene i affaldsforbrændingsanlæg ofte ikke fanger alle skadelige stoffer. Naturlige byggematerialer og malinger er dyrere, men til gengæld kan de ikke-naturlige materialer blive meget dyre at bortskaffe. Valget af naturlige materialer handler derfor ikke kun om pris, men også om bedre indeklima, mindre lugt og sundere bygningsbiologi

Solvarme gør det muligt størstedelen af året at opvarme vand via en del af tagfladen og bruge det varme vand eller endda anvende det som støtte til opvarmning af huset. Selve installationen er relativt billig, men det kræver, at der trækkes rør, og at varmen overføres til varmtvandsbeholderen eller varmesystemet via en varmeveksler. Da solvarme især virker, når solen skinner, foreslås det i stedet ofte at installere solcellepaneler på samme tagflade og opvarme vandet elektrisk. Energiudbyttet i kW er højere med solvarme, men installationen er lettere med solceller

Ventilationsanlæg er i dag standard i både passivhuse og aktivhuse. De sørger ikke kun for, at der bliver luftet ud på det rigtige tidspunkt og i den rette mængde, men genvinder også en stor del af varmen fra den brugte indeluft, før den ledes ud af huse. Derimod er genvinding af varme fra spildevand stadig sjældent anvendt

I ældre varmesystemer med små radiatorer opvarmes vandet typisk til over 60 grader. Det høje temperaturniveau dræber legionella-bakterierne og sikrer dermed, at varmtvandet er sundt at bruge. Moderne opvarmningsløsninger som varmepumper, fjernvarmenet eller solvarme på overskyede dage opnår ofte kun temperaturer under 50 grader. Det betyder, at vandet til opvarmning og varmtvandsforsyning nogle gange skal efteropvarmes for at forhindre bakterievækst. Hvis man kan sænke temperaturen på varmtvandet på en sikker måde, kan man spare betydelig energi. Det kræver dog, at man følger gængse tekniske standarder, ellers kan der opstå risiko for legionella. Moderne teknikker som ultrafiltrering kan hjælpe med at gøre lavere vandtemperaturer sikre, så man både sparer energi og undgår sundhedsrisici.

I de fleste stuer og soveværelser er det for varmt om vinteren - vi går rundt i en T-shirt i stedet for at tage tykke trøjer på. Energibesparelsespotentialet er betydeligt. Når temperaturen sænkes, skal man være opmærksom på indeklimaet og den mulige risiko for skimmeldannelse. Dette afhænger først og fremmest af luftfugtigheden.

Intelligent udluftning betyder hverken for sent eller for længe. For sent er, hvis luften allerede er brugt op, så vi bliver trætte, får hovedpine, eller luftfugtigheden bliver for høj. For længe er, når luften allerede er udskiftet og er blevet kold, men vi fortsætter med at lufte, så også vægge og møbler afkøles unødigt. Varme handler grundlæggende om, at ting og luft "vibrerer". Når luften er udskiftet, men genstande og vægge stadig er varme, bliver den friske luft hurtigt opvarmet. Hvis derimod væggene bliver kolde, kan der opstå skimmel, og vi skal bruge dyr energi på at opvarme både luft og materialer igen. CO2-målere kan hjælpe med at lufte ud til rette tid og undgå for lang udluftning. De bør dog ikke bare være en gadget, men bruges aktivt, for eksempel ved at flytte dem mellem rum og låne dem ud til træning. En sjov måde at lære på kan være en konkurrence, hvor deltagerne skal vurdere, hvornår det er tid til at lufte ud – hverken for sent eller for længe.

At spise vegansk betyder, at man undgår fisk, kød, mælk, ost og andre animalske produkter. For mange lyder det helt utænkeligt, dels fordi de ikke vil undvære smagen, og dels fordi de tror, det er usundt. Men smagen behøver man faktisk ikke at gå glip af. Der findes et hav af veganske alternativer, og mange af dem smager lige så godt eller endda bedre end de originale versioner. Man skal bare prøve sig lidt frem, for eksempel med vegansk ost, æggesalat eller burger. Flere og flere, også kendte og sportsfolk, vælger at leve vegansk. Når det gælder sundheden, spiste vores forfædre ofte sundere, end vi gør i dag. De spiste kun lidt kød og fisk, få kornprodukter og til gengæld mange bælgfrugter. Som veganer skal man være opmærksom på vitamin B12 og omega-3 fedtsyrer. B12 kan man tage som kosttilskud eller få gennem berigede fødevarer. Omega-3 findes i hørfrøolie og algeolie. Efter et par måneders vegansk kost kan det være en god idé at få taget en blodprøve for at tjekke, om alt er i balance. De fleste veganere ender med at spise sundere og have mere energi end før. Derudover er der mange gode grunde til at vælge vegansk. Det handler ikke kun om dyrevelfærd, men også om miljøet. En vegansk livsstil hjælper med at bremse skovrydning, fordi der bruges langt mindre land til foderproduktion. Den mindsker udledningen af drivhusgasser som metan fra køer, sparer store mængder drikkevand og reducerer forurening af jord og grundvand

I modsætning til den veganske kost kan en vegetarisk kost også omfatte mælk, ost eller æg. Vegetariske dage er sunde, betyder mindre dyreopdræt og dermed mindre forbrug af jord og vand. Mennesker i den industrialiserede verden forbruger mere end tre gange flere animalske produkter (end hvad?), hvilket ifølge EAT-Lancet-kommissionen ville være sundt for os og planeten(?). Vi behøver ikke at blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitar.

Fødevarer fra lokalområdet, fx fra torve og gårdbutikker, har ofte kort transportafstand og styrker samtidig den lokale økonomi. Der findes naturligvis undtagelser, men generelt er lokal produktion en fordel. Dog kan selv korte transportveje være ineffektive, hvis køretøjer kører med lidt last til butikkerne. Her kan elbiler og ladcykler gøre transporten mere bæredygtig. Desværre bliver lokale fødevarer ofte sat op mod økologiske produkter, hvilket kan være misvisende: lokalt producerede sprøjtede varer er ikke nødvendigvis bedre end økologiske varer, og lokalt kød er ikke altid bedre for miljøet end at reducere eller undgå kød

Økologi er helt afgørende for biodiversiteten. Vi oplever i dag den største artsudryddelse siden dinosaurernes tid, og konsekvenserne kan være endnu større end klimaforandringerne. Pesticider og kunstgødning truer vores fremtid, mens jord fra økologisk landbrug som regel lagrer mere kulstof og dermed hjælper med at modvirke klimakatastrofer. Et typisk modargument er, at udbyttet i økologisk landbrug ofte er lavere end i industrielt landbrug, og derfor skal der ryddes mere skov. Det gælder for eksempel korn, som ikke altid er lige sundt. Men hvis vi spiser mindre kød, undgår madspild og spiser flere sunde bælgfrugter, får vi masser af ekstra plads. På den måde kan vi brødføde hele verden med økologisk mad og samtidig plante mere skov. Økologi er dyrere, men man kan spare mange penge ved at spise mindre kød og købe og tilberede mad mere klogt. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om leveomkostningerne nødvendigvis skal være så lave – miljøpolitik er også socialpolitik.

Hvad er bedst – et økologisk æble fra New Zealand eller et sprøjtet æble fra lokalområdet? Begge valg har sine ulemper. Det økologiske æble skal transporteres langt, hvilket belaster klimaet, mens det sprøjtede lokale æble kan være behandlet med pesticider. Generelt er økologiske produkter fra nærområdet ofte det mest bæredygtige valg, fordi de kombinerer mindre transport med færre sprøjtegifte.

Sæsonbestemte økologiske produkter ud over de lokale økologiske varer kræver mindre energi til opbevaring. I de forskellige måneder er forskellige produkter i sæson, så vi med en sæsonkalender kan spise sundt og velsmagende hele året med minimal transport og opbevaring

Bælgfrugter er ikke kun en alternativ plantebaseret kilde til protein i stedet for animalske produkter, men også ekstremt vigtige for verdens fødevaresikkerhed. De binder kvælstof fra luften i jorden og kan i økologisk dyrkning give lige så høje udbytter som i industriel landbrug, hvilket betyder, at vi kan fælde færre skove. Derudover er bælgfrugter sundere end korn. Som Harari beskriver i Sapiens, kunne vi med stor sandsynlighed leve længere, hvis vi ikke spiste så mange kornprodukter. Endelig er bælgfrugter vigtige for bier og biodiversitet. Lupin, for eksempel, vokser også i Nordtyskland og kan bruges til kødsubstitutter, i yoghurt, kaffeerstatning, is eller endda pasta. I Danmark har vi ærter, bønner og linser

Heldigvis er postevand for længst almindeligt. Mange skoler har drikkevandsautomater, hvor eleverne kan fylde deres egne flasker, og også voksne tager ofte deres flasker med til møder. På den måde vænner mange børn sig ikke til usunde sukkerholdige drikke. Postevand er desuden bedre kontrolleret end flaskevand og sparer både energi og emballage. Selv på autocampere, både eller steder, hvor vandet har klorsmag, kan man spare mange penge, energi og emballage ved at bruge gode filtre, der udskiftes regelmæssigt.

Mad bliver spildt fra marken, i fabrikker, under transport og til sidst af os, restauranterne og supermarkederne. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, hvilket fører til skovrydning og biodiversitetstruede områder med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke kun smide varer ud pga. datomærkning, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbart pålæg og supper af rester), redde specifikt mad (fx for små eller rynkede varer) og også donere rester til fx Fødevarebanken.

At vælge ikke at have sin egen bil, selvom man har kørekort, betyder ikke kun, at man sparer penge, men også råmaterialer, parkeringsplads og energi. Udover fleksibilitet og nødvendighed på landet handler bilkøb ofte om status, social position og symbolik – den berygtede “phallus-erstatning med brummende motorlyd”. Alternativerne er cykel, offentlig transport og delebiler. For unge kan det at undvære bil også være et udtryk for solidaritet med dem, der ikke har råd til en scooter – selvom det kan være svært. Mange husstande er måske slet ikke klar over, alle de omkostninger der følger med, når man har en bil. Alt fra anskaffelse, skat, forsinking og slid på bilen er dyrt.

Delebil kan ske via udbydere, i nabolaget eller med din familie. Det bør føre til færre biler. Især på landet kunne mange i det mindste dele bil nummer to og vi behøver sjældent de store biler med lad og trækkrog. Signalet skal ikke være, at vi ikke har råd, men at vi vil gøre noget godt for verden. I byen sker der dog det modsatte: delebil gør det så bekvemt, at folk vælger bilen i stedet for offentlig transport.

Der findes mange fordomme om elbiler, fx at de involverer børnearbejde, kulbaseret strøm, eksplosionsrisiko, at bønder mister jord, bekymring for, om bilen kan køre langt nok på en opladning, eller at den hurtigt mister værdi. Sandheden er, at elbiler – ligesom alle biler – kræver ressourcer og energi. Men hvis man skal have bil, er elbilen klart den bedste løsning, da benzin- og dieselbiler samlet set belaster miljøet langt mere. Mange studier og udtalelser overser, at lithium ikke kun skal vurderes ud fra fodaftrykket fra minedriften én gang. Lithium kan genbruges mange gange over årtier, hvilket reducerer det samlede miljøaftryk betydeligt. Desuden kræver produktion og transport af benzin ofte mere energi pr. 100 km, end en elbil bruger til selve kørslen. Elbiler behøver ikke være dyre, og batterierne behøver ikke være store – vigtigst er adgang til opladning. Strøm på offentlige ladestandere er i dag dyr, selvom det ville være mere relevant at indregne klimabelastning og luftforurening i prisen på benzin og diesel. Hydrogen og syntetiske brændstoffer til biler er generelt ikke praktiske løsninger. De bliver ofte fremhævet af særinteresser, politiske initiativer og modstandere, der ikke ønsker ændringer. Produktionen af begge brændstoffer kræver først grøn strøm, som derefter omdannes til hydrogen eller e-brændstoffer med betydelige energitab. For e-brændstoffer mangler der desuden kulstof, hvilket allerede skaber udfordringer for de få flyselskaber, der har forsøgt at bruge teknologien.

Lokal og regional offentlig transport med tog og bus bruger markant mindre energi og ressourcer sammenlignet med individuel transport i biler eller på motorcykel. Fjernbusser er særligt effektive, da de typisk kun kører på populære ruter, mens togene også kører på mindre fordelagtige tidspunkter og til afsides områder, hvilket ofte resulterer i halvfyldte toge

En premium SUV kan veje over 2,5 tons og bruge mere end dobbelt så meget brændstof som mere økonomiske biler (?). Varebiler og busser ligger på samme niveau, men kan være berettigede, for eksempel som rigtige 7-sæders biler eller til regelmæssige transporter. Til sjældne transportbehov kan man i stedet bruge lejebiler eller trailere i nærheden. Globalt er SUV’er blevet meget populære, fordi de giver en følelse af robusthed og fremkommelighed. De forstærker også ønsket om status og social distinktion – bilen bliver ofte en del af, hvordan vi ser os selv. Samtidig gælder det, at små biler ikke altid er mere økonomiske end større biler – for eksempel kan en Renault ZOE bruge mere energi end en Tesla Model Y. Alligevel kræver større biler generelt flere ressourcer at producere. Begrebet SUV-skam bruges om den bevidste eller ubevidste handling, hvor man gennem brug af SUV opfører sig egoistisk og hensynsløst overfor fremtidige generationer, på samme måde som man taler om flyskam

At flyve er en stor oplevelse for de fleste – at opleve fjerne steder. Korte flyrejser burde føre til flyskam – nogle lande planlægger at forbyde indenrigsflyvninger helt. Problemet er både, at vi rejser mange kilometer, selvom energiforbruget pr. person pr. kilometer ikke er så højt, og at drivhusgasserne udledes direkte i de højder, hvor de gør størst skade. Vi bør kun flyve sjældent på lange ture og blive længere de steder. Mange flyver dog flere gange årligt, også inden for Europa – nogle endda til bæredygtighedskonferencer eller bare for at undslippe dårligt vejr. Flyvning er endda subsidieret og ofte billigere end tog eller bil.

Mange forældre både kører og henter deres børn fra skole i bil. Der er ofte muligheder for offentlig transport til skoler, men måske ikke altid til andre fritidsaktiviteter (idræt, musikskole osv.). Her kunne man organisere samkørsel til fritidsaktiviteter. (ændret en del denne her, tonen var utrolig anklagende)

Der er ingen tvivl – at lade bilen stå og tage cyklen føles både godt og er sundt. Hvis man ikke vil blive forpustet, for eksempel på vej til arbejde, kan man vælge en elcykel. Har man meget at transportere, kan man bruge en ladcykel, og ofte kan man endda dele den med andre. Frygter man dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, så det heller ikke længere er et problem

Mange ruter og tidspunkter dækkes ikke af offentlig transport. Det kan ofte betale sig at køre sammen med andre. Selvom bilen bliver hjemme og at man måske skal være lidt mere fleksibel, kan det give stolthed at gøre det rigtige for en bedre verden (være hyggeligt?). Udover samkørsel blandt venner findes der også hjemmesider og apps, der organiserer samkørsel – ofte også for længere ture.

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men medfører skovrydning, forurening under produktionen og stort energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter og lignende bør være en selvfølge i dag – men det kræver, at vi aktivt vælger det. Genbrugspapir kan også være hvidt, men bør bleges med ilt frem for klor

At spare på papir hjælper med at beskytte skove – genbrugspapir betyder også i sidste ende større efterspørgsel på friske træfibre. Mange ting behøver vi slet ikke printe, men kan gemme på de enheder, vi allerede har. Banker og forsikringer tilbyder rent elektronisk korrespondance. Det er også et spørgsmål, om vi ikke bør læse bøger og magasiner digitalt. Hvis vi alligevel har enhederne, er download og lagring det bedste for miljøet. Hvis vi køber ekstra udstyr og næsten ikke bruger det, er klimaaftrykket større end det sparede papir. Vinderen er biblioteket/udlån. Bøger er dog også en oplevelse og en fin dekoration. Magasiner bliver hurtigt forældede – og online-søgning er nemmere.

Det mindste man kan gøre, er at bruge den kompostbeholder, affaldsselskabet stiller til rådighed. Har man have, bør man lave sin egen kompost og putte ting som kaffefiltre, skaller fra økologisk frugt og grønt samt almindeligt haveaffald i den. Madrester bør undgås i almindelig kompost på grund af rotter, men alternativer som Bokashi-kompostering med effektive mikroorganismer kan fermentere materialet syrligt, så det bagefter kan omsættes af kompostorme. Mikroorganismerne kan støttes med plantekul og ler, og plantekul kan laves hjemme med pyrolyse-kogere fra grene og haveaffald – en sjov måde at grille på og samtidig skabe bedre kompost. God kompost lagrer kulstof og fugt, hvilket hjælper mod tørre somre og giver højere udbytte, mens mange kompostbunker stadig mest nedbryder fysisk og frigiver CO2.

Komposttoiletter er stadig en smule kontroversielle – ikke kun på grund af nærheden til afføring, men også på grund af hygiejne, bakterier og rester af medicin. På den anden side kan vi ikke fortsætte med at tilføre markerne kunstgødning uden ende og håbe på, at renseanlæg kun delvist genvinder næringsstofferne, mens resten ender i havet eller brændes af som slam. Komposttoiletter med mikroorganismer kan fermentere afføringen og genanvende næringsstoffer og organisk materiale i landbrug og haver. Offentlige komposttoiletter og bæredygtige festivaler arbejder allerede efter denne tilgang, og med den rette tilladelse kan komfortable komposttoiletter også bruges i private hjem. Lugt opstår primært fra urinen, derfor adskiller komposttoiletter urin og afføring – derfor kaldes de også “tredelingstoiletter”. Urin er en fremragende gødning, men skal fortyndes og kun bruges på planter, der vokser, ellers ender nitraterne i grundvandet med regnen

Efter emballagefrit og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og regionale leveringsfirmaer). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i hele landet, eller om flasker genbruges regionalt. Hvor meget energi koster det at rengøre beholderne? Nogle undersøgelser viser, at let genanvendelige dåser er bedre. Det vigtigste er at lukke regionale kredsløb. Glas eller plast – glas genbruges oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Vi er vant til at købe sikre og holdbare fødevarer nemt og bekvemt i supermarkedet. De kommer pakket ind, og fordi vi sorterer affaldet, bekymrer vi os sjældent om emballagen. Faktisk bliver kun en del af affaldet genanvendt – meget bliver forbrændt eller stadig sendt til eksport. Vi kan dog selv lave mange fødevarer og købe ingredienser uden emballage eller med minimal emballage. Det kræver lidt arbejde, men det sparer både penge og en masse emballage. Vi kan bage brød, lave pålæg, saucer, saft, marmelade – alt det, vi ellers ville købe færdigpakket. Frugten kan komme fra haven eller lokale frugtplantager, hvilket samtidig støtter insektvenlige områder. Når vi laver mad sammen med andre, eller deler vores overskud, styrker vi samtidig fællesskabet.

Overfladebelægning er ikke kun et problem i voksende civilisationer, men også i Danmark. Vi bor på for meget plads, bygger stadig nye veje og indkørsler, og vores terrasser bliver også større og større. At fravælge mere plads, bygge i højden, bruge vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage (se næste punkt) og, efter afvejning, udvide huset opad for at gøre plads til flere på samme areal, er værdifulde skridt. En engelsk græsplæne er fx ikke særligt givende sammenlignet med blomster- eller kløvereng eller køkkenhave.

Biokul kan laves meget nemt med pyrolyseovne af egne grene fra haven – et godt alternativ til grillen. Problemet er, at forbrændingen i nogle ovne ikke er optimal og kan give forurenende stoffer til jorden. Søg efter egnede pyrolyseovne og følg vejledningen for god biokul.

Insekthoteller eller blot gamle, høje træstubbe og dødt træ på jorden, redekasser og – hvis det giver mening – også flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten i din egen have på.

Der har været diskussioner om, hvorvidt fugle skulle fodres, fordi de måske glemmer selv at finde mad, og fordi mange fugle samlet kan sprede sygdomme. I dag er det klart, at vi fjerner for meget føde fra haverne, så fugle bør fodres med det rette foder( burde også indgå i den tyske, fx brød til ænder er ikke godt)– nogle mener endda hele året.

Vores fremtidige føde afhænger af bestøvere. Mange bestøvere er truede. Udover at købe økologisk kan vi tilbyde blomster til insekterne. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige, mens frugttræer og de fleste grøntsager er gode til at tiltrække bier og brumbasser.

Skader vi de lokale økologiske landmænd, hvis vi selv dyrker vores haver? Nej, for næsten ingen kan blive helt selvforsynende. Det største problem er snarere arealanvendelsen: engelske plæner, prydplanter og ukrudtsbekæmpelse skader jorden og biodiversiteten. I stedet bør vi satse på naturvenlige nytteplanter. Det er en fantastisk følelse at dyrke noget selv, om det så er krydderurter på vindueskarmen eller tomater på altanen. Har man lidt tid til haven, kan man med fordel se på permakultur og flerårige planter

Grønne tage, fx på garager eller skure, er et godt tiltag mod forsegling af arealer og tab af biodiversitet. Hvis taget vender mod solen – mod øst, vest eller syd – kan det også kombineres med solceller. På flade tage kan solceller opstilles, så der stadig kan vokse planter under dem. Der findes også bifaciale solceller, som kan lade lys passere og samtidig udnytte det lys, der reflekteres fra bagsiden, selvom en grøn tagflade ikke reflekterer lige så meget som et lyst metal- eller tagdække.

Sjældne og eksotiske (ikke invasive) arter har ofte lavere udbytte end fx kartofler og æbler, men de smager godt, fremmer samtaler og øger biodiversitet.

Bevidstheden om naturvenlig udendørsbelysning er steget markant, og der findes allerede såkaldte stjernesteder, som ønsker at bevare udsigten til nattehimlen uden lysforurening. Ved gadelygter handler det om, hvor lyset retter sig – mod træer eller vej – og hvilken farvetone der tiltrækker insekter og natsværmere. Men også i vores egne haver kan have for kraftigt lys, bevægelsessensorer, der forstyrrer pindsvin, eller billige solslamper, som ofte bliver til farligt affald allerede ved køb og samtidig forhindrer, at haven bliver mørk om natten.

Fortove kan holdes fri for ukrudt mekanisk, blive brændt, eller ukrudtet kan bare få lov at være. Sprøjtemidler er en af hovedårsagerne til artsudryddelse og vandforurening.

Vejsalt er nemt og sikkert, men skader dyr, træer og overfladevand. Grus er mere besværligt, men det er det værd.

Der findes tre typer banker: billige onlinebanker, lokale sparekasser og få rigtige grønne banker. Grønne banker tilbyder fornuftige renter og investerer etisk og økologisk. Globalt spiller grøn finans en stor rolle og presser industrien i en bæredygtig retning.

Grøn investering bør give det største afkast, men kan svinge. Fx trak investorer penge ud af vedvarende energi under krigen i Ukraine. Investering i vind- og solparker eller crowdlending til bæredygtige projekter er solide valg.

Bæredygtig forsikring er stadig nyt, men der findes nu flere muligheder.

Her handler det om at leve og arbejde lokalt – om at styrke fællesskabet. Det kan for eksempel være at købe fuglehuset fra et socialt værksted eller få solcelleanlægget installeret af den lokale elektriker

Fairtrade er ikke kun det velkendte mærke – der findes flere forskellige mærker med varierende grad af troværdighed. Fairtrade og økologi er ikke det samme, men nogle mærker forener begge dele. Retfærdige arbejdsforhold verden over bidrager til mindre migration samt mere klima- og fredsbeskyttelse. Især chokolade har desværre ofte en problematisk baggrund med børnearbejde og udnyttelse

Mange med høj løn kan kun have den, fordi andre får en lav løn – og forskellen bliver stadig større. Som forbrugere klager vi ofte over lave lønninger, men er sjældent villige til at betale mere. Indkomsten afhænger ikke kun af indsats, men også af held og de rammer, vi befinder os i. Når man kender dygtige mennesker, der bare ikke har haft heldet med sig, får man lettere empati og er mere villig til at betale lidt ekstra – for eksempel gennem drikkepenge

Frivilligt arbejde hos fx brandvæsnet, sportsklubben eller andre tilbud i lokalsamfundet er vigtigt for fællesskabet

Når store dele af samfundet ikke føler sig inkluderet, kan radikale strømninger og klimafornægtelse vokse. Nogle politiske aktører og virksomheder udnytter dette. Det er derfor vigtigt, at vi tager stilling både på sociale medier og ved at deltage i samtaler, møder, demonstrationer og lignende. Virksomheder kan også vise hvilken holdning de har og bidrage til forandring

Mange af de ting, vi køber, gør vi, fordi andre gør det, og vores forbrug rækker ofte langt ud over, hvad vi egentlig behøver for at være glade. At give penge væk kan derfor ses som et fravalg af forbrug. Om donationen bare flytter forbruget et andet sted hen, kan man diskutere – men hvis pengene får flere til at engagere sig i fx ungdomsbrandværnet eller organisationer som Greenpeace og Plan Danmark, bliver det en kilde til noget positivt. Nogle donationer bør dog undersøges, fx tøjindsamlinger eller organisationer med høje administrationsomkostninger. Med lidt research og øje for anerkendte indsamlingsmærker kan man finde meningsfulde måder at støtte på. Mange vælger også at give konkrete gaver i stedet for ting – fx hygiejneartikler eller en ged til en familie i det Globale Syd (burde også være formuleringen på tysk). Hvis børnene kan være stolte af, at deres gave gør en forskel, bliver det både lærerigt og meningsfuldt. Hvor meget man bør give, kan man overveje ud fra sin egen økonomi – har man mere end de fleste, kan det være værd at give lidt ekstra

Organdonation, bloddonation, plasmadonation eller knoglemarvsdonation kræver, at man tager mod til sig – indtil man selv eller ens nærmeste har brug for det. Det er noget, man kan være stolt af at gøre

Mange nyder at have noget nyt at tage på, eller vokser hurtigt ud af deres tøj. Hvis man kun bruger tøj i kort tid, kan man med fordel købe brugt og give det videre, når man er færdig med det. Andre foretrækker at have få stykker tøj i god kvalitet, som de bruger, til de er slidt op

Konventionel bomuld er et globalt miljøproblem på grund af pesticider og stort vandforbrug. Tekstilfabrikker bidrager til vandforurening og udnytter ofte deres arbejdere. Udover økologisk bomuld findes der flere andre miljøvenlige fibre. Ved køb af ny uld bør man sikre sig, at den er certificeret og produceret uden dyremishandling. Selv udendørstøj fås nu i økologisk bomuld. Mikroplast fra vask af tøj udgør desuden et stort miljøproblem. Til gardiner, duge og sengetøj findes der også økologiske alternativer.

Store butikker tager nogle gange gammelt tøj retur og lover at lave nyt tøj af det. Kvaliteten af billigt tøj gør dog ofte genanvendelse vanskelig. Hvis man konsekvent vælger økologisk eller genanvendt bomuld, kan man til gengæld give sig selv 3 point.

Især producenter af udendørstøj bruger nu genbrugte PET-flasker til deres garn og undgår samtidig de værste kemikalier, som fx PFC. Alligevel er det værd at overveje, om vi i hverdagen virkelig har brug for tøj, der er designet til Himalaya. Syntetiske fibre, også fra fleece-trøjer, afgiver mikroplast til spildevandet, og nogle bruger derfor vaskeposer, der fanger disse fibre. Disse råd gælder primært for tøj lavet af syntetiske materialer og ikke for tøj i økologiske naturfibre, som fx badetøj eller trekking-sandaler

Veganske sko og bælter kan nu ikke længere skelnes fra deres lædervarianter. Og hvem lægger mærke til, at garvningsprocesserne skal sikre, at tungmetaller ikke kommer ud i miljøet, eller at læderet er certificeret? Vi bør være forsigtige med visse plasttyper, for eksempel PVC med blødgørere, da de heller ikke er gode for miljøet

Alle store dagligvarebutikker har nu naturlig kosmetik – fra deodorant til læbestift og solcreme (selvom en mere bæredygtig solcreme er en stor udfordring). Naturlig kosmetik er sundere og mindre miljøskadelig.

Økologiske rengøringsmidler findes overalt. Vigtige egenskaber er bionedbrydelighed og plantebaserede råvarer.

Det er utroligt, hvad vi kan lave selv med citronsyre og husholdningseddike (denne er et godt eksempel på en god kommentar)

Mange møbler kan ikke tåle at blive flyttet eller skilt ad og samlet igen, da de er billige og af dårlig kvalitet. At vælge holdbare møbler, evt. brugte, sparer ressourcer.

Økoogiske møbler er lavet af naturmaterialer uden tvivlsomme kemikalier. De kan være dyre men holder længe og kan let repareres. Billige spånplader indeholder mange skadelige stoffer.

Løvblæsere og -sugere er værre end store plænetraktorer og belaster miljø og jordliv. Brug rive eller kost i stedet.

Grøn IT handler både om selve udstyret og om, hvordan vi bruger energi – fra streaming til at udnytte teknologi til mere effektiv drift. Det begynder med at vælge brugte eller istandsatte enheder, prioritere udstyr, der kan repareres, genanvende materialer og begrænse brugen af problematiske råstoffer

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fordi apparater er billige, køber vi alt muligt selv. Men vi kan låne af naboer eller leje i byggemarkeder.

Mange apparater kan kan være svære at reparere, men der findes værksteder, også til mobiler, vaskemaskiner mv. Selvom det kan være dyrt at få repereret sine ting, specielt elektronik, giver det en god følelse at gøre noget, der er bedre for klimaet.

Der kommer hele tiden nyt teknik på markedet. At overveje, om vi virkelig behøver dem, og hvad deres affald betyder, gør os mere ansvarlige.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)

At retunere de varer man køber, kan lede til stor klimabelastning. Meget brændes, fordi logistikken er dyrere end varen. Især med tøj bør man undersøge størrelser grundigt.

Motorsport, kunst-skiløb, kiting i fuglereservater, sejlads med biocider, golf med højt vand/kemiforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsspring osv. Alle disse er sjove, men man bør vælge mere miljøvenlige alternativer. (har lidt problemer med denne her, istedet for at nedgøre, komme med alternativer? Mærkelige hobbyer)