Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Det er altid værd at overveje, om det faktisk er mere ressourcebesparende at fortsætte med at bruge en ældre enhed frem for at producere en ny og mere energieffektiv model. Derfor bør man se på energiforbruget i hele produktets livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. I nogle tilfælde har man brug for en anden enhed, men har ikke råd til en ny. I sådanne situationer giver det naturligvis god mening at overtage en brugt enhed fra en person, der har opgraderet til en mere energieffektiv model. For visse apparater, som f.eks. vaskemaskiner med stor kapacitet, opnås de bedste energieffektivitetsværdier kun ved fuld belastning. Det er derfor værd at undersøge, om de opgivne topværdier også gælder ved mindre fyldninger – eksempelvis for enkeltpersonshusstande.

LED-pærer fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Vi kan næppe holde op med at streame. Det er utroligt praktisk, at data automatisk kan gemmes i skyen og tilgås overalt, og at film og serier kan ses, når det passer én – "on demand" – i stedet for på faste tidspunkter. Man kan også argumentere for, at udviklingen har gjort store harddiske overflødige, og at produktionen af cd’er og Blu-rays ikke længere er nødvendig. Men den globale udbredelse af streaming medfører et betydeligt energiforbrug. De nødvendige infrastrukturer – som datacentre og sendemaster – kræver både plads og råmaterialer og kan desuden udsende skadelig stråling. En mulig løsning kunne være at give lidt af komforten fra streaming op og i stedet bruge mere tid i naturen, væk fra skærmen. Samtidig kan man i det små vælge at downloade indhold derhjemme via en hurtig fiberforbindelse frem for at streame på farten via ældre mobilnetværk

Standby-strømforbrug bliver ofte omtalt og regnet på. For eksempel, hvis et tv bruger 5 watt i standby, er det 120 watttimer (Wh) om dagen, dvs. omkring en ottendedel af en kilowatttime, hvilket koster omkring 35 cent. Så det er ikke så sandsynligt, at nogen vil rejse sig fra sofaen for 5 cent om dagen og trykke på kontakten på tv'et, eller slukke for WLAN-routeren om natten eller lukke computeren ned. Eller er det? Og hvor mange watt-timer kan der spares dagligt i alle husstande? Vil denne overvejelse påvirke dine handlinger?

Moderne lamper kræver lidt elektricitet, og alligevel burde vi ikke at lade dem brænde unødigt, for eksempel når vi ikke er i rummet i lang tid.

Udover at enkelte apparater kan have et højt strømforbrug, for eksempel et køleskab, der sjældent afrimes, en utæt dørpakning, eller en vaskemaskine, der køres med for høje temperaturer og centrifugeringstal, findes der også andre unødvendige forbrugere, som bruger meget elektricitet: tørretumbler, sauna, affugter, dampumpe, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde at identificere hvilke forbrugeredet er, er ved at sammenligne dit eget forbrug med gennemsnitsforbruget i Tyskland og derefter overveje, hvilke apparater der gør forskellen. Hvis du oplader en elbil der hjemme, bør du også vurdere, hvor meget strøm bilen bruger. Enten giver bilen selv mulighed for at registrere dette, eller også kan du bruge en separat elmåler til formålet

Det sted, vi bor, handler om mere end selve bygningen. Det omfatter det areal, der er forseglet, det byggemateriale, der er brugt, og det rum, der skal opvarmes – alt sammen set i lyset af social retfærdighed. Når flere personer bor i samme husstand, deles rum som køkken, stue og badeværelse. Faktisk stiger boligarealet pr. person generelt, fordi flere ældre bor alene og længere tid i store huse, og fordi antallet af enlige husstande stiger. Ikke alle har mulighed for at genopbygge eller flytte, men dem, der gør, kan være stolte af at reducere deres boligareal og dermed deres ressourceforbrug.

At tage lange og varme brusebade betyder et stort forbrug af både vand og energi – og i sidste ende også højere omkostninger. Ser man på de bredere sammenhænge, er konsekvenserne endnu mere tankevækkende – vidste du for eksempel, at lange brusebade indirekte kan påvirke både flygtningestrømme og livskvaliteten i Tyskland?

Intelligent udluftning betyder hverken for sent eller for længe. For sent er, hvis luften allerede er brugt op, så vi bliver trætte, får hovedpine, eller luftfugtigheden bliver for høj. For længe er, når luften allerede er udskiftet og er blevet kold, men vi fortsætter med at lufte, så også vægge og møbler afkøles unødigt. Varme handler grundlæggende om, at ting og luft "vibrerer". Når luften er udskiftet, men genstande og vægge stadig er varme, bliver den friske luft hurtigt opvarmet. Hvis derimod væggene bliver kolde, kan der opstå skimmel, og vi skal bruge dyr energi på at opvarme både luft og materialer igen. CO2-målere kan hjælpe med at lufte ud til rette tid og undgå for lang udluftning. De bør dog ikke bare være en gadget, men bruges aktivt, for eksempel ved at flytte dem mellem rum og låne dem ud til træning. En sjov måde at lære på kan være en konkurrence, hvor deltagerne skal vurdere, hvornår det er tid til at lufte ud – hverken for sent eller for længe.

At spise vegansk betyder, at man undgår fisk, kød, mælk, ost og andre animalske produkter. For mange lyder det helt utænkeligt, dels fordi de ikke vil undvære smagen, og dels fordi de tror, det er usundt. Men smagen behøver man faktisk ikke at gå glip af. Der findes et hav af veganske alternativer, og mange af dem smager lige så godt eller endda bedre end de originale versioner. Man skal bare prøve sig lidt frem, for eksempel med vegansk ost, æggesalat eller burger. Flere og flere, også kendte og sportsfolk, vælger at leve vegansk. Når det gælder sundheden, spiste vores forfædre ofte sundere, end vi gør i dag. De spiste kun lidt kød og fisk, få kornprodukter og til gengæld mange bælgfrugter. Som veganer skal man være opmærksom på vitamin B12 og omega-3 fedtsyrer. B12 kan man tage som kosttilskud eller få gennem berigede fødevarer. Omega-3 findes i hørfrøolie og algeolie. Efter et par måneders vegansk kost kan det være en god idé at få taget en blodprøve for at tjekke, om alt er i balance. De fleste veganere ender med at spise sundere og have mere energi end før. Derudover er der mange gode grunde til at vælge vegansk. Det handler ikke kun om dyrevelfærd, men også om miljøet. En vegansk livsstil hjælper med at bremse skovrydning, fordi der bruges langt mindre land til foderproduktion. Den mindsker udledningen af drivhusgasser som metan fra køer, sparer store mængder drikkevand og reducerer forurening af jord og grundvand

I modsætning til den veganske kost kan en vegetarisk kost også omfatte mælk, ost eller æg. Vegetariske dage er sunde, betyder mindre dyreopdræt og dermed mindre forbrug af jord og vand. Mennesker i den industrialiserede verden forbruger mere end tre gange flere animalske produkter (end hvad?), hvilket ifølge EAT-Lancet-kommissionen ville være sundt for os og planeten(?). Vi behøver ikke at blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitar.

Fødevarer fra lokalområdet, fx fra torve og gårdbutikker, har ofte kort transportafstand og styrker samtidig den lokale økonomi. Der findes naturligvis undtagelser, men generelt er lokal produktion en fordel. Dog kan selv korte transportveje være ineffektive, hvis køretøjer kører med lidt last til butikkerne. Her kan elbiler og ladcykler gøre transporten mere bæredygtig. Desværre bliver lokale fødevarer ofte sat op mod økologiske produkter, hvilket kan være misvisende: lokalt producerede sprøjtede varer er ikke nødvendigvis bedre end økologiske varer, og lokalt kød er ikke altid bedre for miljøet end at reducere eller undgå kød

Økologi er helt afgørende for biodiversiteten. Vi oplever i dag den største artsudryddelse siden dinosaurernes tid, og konsekvenserne kan være endnu større end klimaforandringerne. Pesticider og kunstgødning truer vores fremtid, mens jord fra økologisk landbrug som regel lagrer mere kulstof og dermed hjælper med at modvirke klimakatastrofer. Et typisk modargument er, at udbyttet i økologisk landbrug ofte er lavere end i industrielt landbrug, og derfor skal der ryddes mere skov. Det gælder for eksempel korn, som ikke altid er lige sundt. Men hvis vi spiser mindre kød, undgår madspild og spiser flere sunde bælgfrugter, får vi masser af ekstra plads. På den måde kan vi brødføde hele verden med økologisk mad og samtidig plante mere skov. Økologi er dyrere, men man kan spare mange penge ved at spise mindre kød og købe og tilberede mad mere klogt. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om leveomkostningerne nødvendigvis skal være så lave – miljøpolitik er også socialpolitik.

Hvad er bedst – et økologisk æble fra New Zealand eller et sprøjtet æble fra lokalområdet? Begge valg har sine ulemper. Det økologiske æble skal transporteres langt, hvilket belaster klimaet, mens det sprøjtede lokale æble kan være behandlet med pesticider. Generelt er økologiske produkter fra nærområdet ofte det mest bæredygtige valg, fordi de kombinerer mindre transport med færre sprøjtegifte.

Sæsonbestemte økologiske produkter ud over de lokale økologiske varer kræver mindre energi til opbevaring. I de forskellige måneder er forskellige produkter i sæson, så vi med en sæsonkalender kan spise sundt og velsmagende hele året med minimal transport og opbevaring

Bælgfrugter er ikke kun en alternativ plantebaseret kilde til protein i stedet for animalske produkter, men også ekstremt vigtige for verdens fødevaresikkerhed. De binder kvælstof fra luften i jorden og kan i økologisk dyrkning give lige så høje udbytter som i industriel landbrug, hvilket betyder, at vi kan fælde færre skove. Derudover er bælgfrugter sundere end korn. Som Harari beskriver i Sapiens, kunne vi med stor sandsynlighed leve længere, hvis vi ikke spiste så mange kornprodukter. Endelig er bælgfrugter vigtige for bier og biodiversitet. Lupin, for eksempel, vokser også i Nordtyskland og kan bruges til kødsubstitutter, i yoghurt, kaffeerstatning, is eller endda pasta. I Danmark har vi ærter, bønner og linser

Heldigvis er postevand for længst almindeligt. Mange skoler har drikkevandsautomater, hvor eleverne kan fylde deres egne flasker, og også voksne tager ofte deres flasker med til møder. På den måde vænner mange børn sig ikke til usunde sukkerholdige drikke. Postevand er desuden bedre kontrolleret end flaskevand og sparer både energi og emballage. Selv på autocampere, både eller steder, hvor vandet har klorsmag, kan man spare mange penge, energi og emballage ved at bruge gode filtre, der udskiftes regelmæssigt.

Mad bliver spildt fra marken, i fabrikker, under transport og til sidst af os, restauranterne og supermarkederne. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, hvilket fører til skovrydning og biodiversitetstruede områder med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke kun smide varer ud pga. datomærkning, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbart pålæg og supper af rester), redde specifikt mad (fx for små eller rynkede varer) og også donere rester til fx Fødevarebanken.

En premium SUV kan veje over 2,5 tons og bruge mere end dobbelt så meget brændstof som mere økonomiske biler (?). Varebiler og busser ligger på samme niveau, men kan være berettigede, for eksempel som rigtige 7-sæders biler eller til regelmæssige transporter. Til sjældne transportbehov kan man i stedet bruge lejebiler eller trailere i nærheden. Globalt er SUV’er blevet meget populære, fordi de giver en følelse af robusthed og fremkommelighed. De forstærker også ønsket om status og social distinktion – bilen bliver ofte en del af, hvordan vi ser os selv. Samtidig gælder det, at små biler ikke altid er mere økonomiske end større biler – for eksempel kan en Renault ZOE bruge mere energi end en Tesla Model Y. Alligevel kræver større biler generelt flere ressourcer at producere. Begrebet SUV-skam bruges om den bevidste eller ubevidste handling, hvor man gennem brug af SUV opfører sig egoistisk og hensynsløst overfor fremtidige generationer, på samme måde som man taler om flyskam

At flyve er en stor oplevelse for de fleste – at opleve fjerne steder. Korte flyrejser burde føre til flyskam – nogle lande planlægger at forbyde indenrigsflyvninger helt. Problemet er både, at vi rejser mange kilometer, selvom energiforbruget pr. person pr. kilometer ikke er så højt, og at drivhusgasserne udledes direkte i de højder, hvor de gør størst skade. Vi bør kun flyve sjældent på lange ture og blive længere de steder. Mange flyver dog flere gange årligt, også inden for Europa – nogle endda til bæredygtighedskonferencer eller bare for at undslippe dårligt vejr. Flyvning er endda subsidieret og ofte billigere end tog eller bil.

Der er ingen tvivl – at lade bilen stå og tage cyklen føles både godt og er sundt. Hvis man ikke vil blive forpustet, for eksempel på vej til arbejde, kan man vælge en elcykel. Har man meget at transportere, kan man bruge en ladcykel, og ofte kan man endda dele den med andre. Frygter man dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, så det heller ikke længere er et problem

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men medfører skovrydning, forurening under produktionen og stort energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter og lignende bør være en selvfølge i dag – men det kræver, at vi aktivt vælger det. Genbrugspapir kan også være hvidt, men bør bleges med ilt frem for klor

At spare på papir hjælper med at beskytte skove – genbrugspapir betyder også i sidste ende større efterspørgsel på friske træfibre. Mange ting behøver vi slet ikke printe, men kan gemme på de enheder, vi allerede har. Banker og forsikringer tilbyder rent elektronisk korrespondance. Det er også et spørgsmål, om vi ikke bør læse bøger og magasiner digitalt. Hvis vi alligevel har enhederne, er download og lagring det bedste for miljøet. Hvis vi køber ekstra udstyr og næsten ikke bruger det, er klimaaftrykket større end det sparede papir. Vinderen er biblioteket/udlån. Bøger er dog også en oplevelse og en fin dekoration. Magasiner bliver hurtigt forældede – og online-søgning er nemmere.

Efter emballagefrit og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og regionale leveringsfirmaer). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i hele landet, eller om flasker genbruges regionalt. Hvor meget energi koster det at rengøre beholderne? Nogle undersøgelser viser, at let genanvendelige dåser er bedre. Det vigtigste er at lukke regionale kredsløb. Glas eller plast – glas genbruges oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Vi er vant til at købe sikre og holdbare fødevarer nemt og bekvemt i supermarkedet. De kommer pakket ind, og fordi vi sorterer affaldet, bekymrer vi os sjældent om emballagen. Faktisk bliver kun en del af affaldet genanvendt – meget bliver forbrændt eller stadig sendt til eksport. Vi kan dog selv lave mange fødevarer og købe ingredienser uden emballage eller med minimal emballage. Det kræver lidt arbejde, men det sparer både penge og en masse emballage. Vi kan bage brød, lave pålæg, saucer, saft, marmelade – alt det, vi ellers ville købe færdigpakket. Frugten kan komme fra haven eller lokale frugtplantager, hvilket samtidig støtter insektvenlige områder. Når vi laver mad sammen med andre, eller deler vores overskud, styrker vi samtidig fællesskabet.

Insekthoteller eller blot gamle, høje træstubbe og dødt træ på jorden, redekasser og – hvis det giver mening – også flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten i din egen have på.

Der har været diskussioner om, hvorvidt fugle skulle fodres, fordi de måske glemmer selv at finde mad, og fordi mange fugle samlet kan sprede sygdomme. I dag er det klart, at vi fjerner for meget føde fra haverne, så fugle bør fodres med det rette foder( burde også indgå i den tyske, fx brød til ænder er ikke godt)– nogle mener endda hele året.

Vores fremtidige føde afhænger af bestøvere. Mange bestøvere er truede. Udover at købe økologisk kan vi tilbyde blomster til insekterne. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige, mens frugttræer og de fleste grøntsager er gode til at tiltrække bier og brumbasser.

Fortove kan holdes fri for ukrudt mekanisk, blive brændt, eller ukrudtet kan bare få lov at være. Sprøjtemidler er en af hovedårsagerne til artsudryddelse og vandforurening.

Vejsalt er nemt og sikkert, men skader dyr, træer og overfladevand. Grus er mere besværligt, men det er det værd.

Mange nyder at have noget nyt at tage på, eller vokser hurtigt ud af deres tøj. Hvis man kun bruger tøj i kort tid, kan man med fordel købe brugt og give det videre, når man er færdig med det. Andre foretrækker at have få stykker tøj i god kvalitet, som de bruger, til de er slidt op

Veganske sko og bælter kan nu ikke længere skelnes fra deres lædervarianter. Og hvem lægger mærke til, at garvningsprocesserne skal sikre, at tungmetaller ikke kommer ud i miljøet, eller at læderet er certificeret? Vi bør være forsigtige med visse plasttyper, for eksempel PVC med blødgørere, da de heller ikke er gode for miljøet

Løvblæsere og -sugere er værre end store plænetraktorer og belaster miljø og jordliv. Brug rive eller kost i stedet.

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fordi apparater er billige, køber vi alt muligt selv. Men vi kan låne af naboer eller leje i byggemarkeder.

Mange apparater kan kan være svære at reparere, men der findes værksteder, også til mobiler, vaskemaskiner mv. Selvom det kan være dyrt at få repereret sine ting, specielt elektronik, giver det en god følelse at gøre noget, der er bedre for klimaet.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)