Dit land har sandsynligvis ægte grønne el-leverandører, da de indkøber eller implementerer passende mængder grøn strøm til hver kunde. De andre el-leverandører tilbyder kun en el-mix. Andelen af grøn strøm sælges dyrere som øko-tarif til nogle kunder, mens de andre kunder teoretisk kun modtager andele af gas, kul osv.

Det skal altid overvejes, om det videre brug af et ældre apparat ikke kræver mindre energi eller vand end produktionen af et nyt, energieffektivt apparat. Derfor skal energibehovet over hele produktets livscyklus (fra produktion til brug til bortskaffelse) tages i betragtning. Virksomheder skal have kompetence til at vurdere det rette tidspunkt for nyanskaffelse, men også beslutsomhed til at købe de mest bæredygtige og ikke kun billigste apparater.

LED-pærer fås nu til stort set alle lamper, også med behageligt varme lysfarver. Husk også udendørsbelysningen – er den også LED?

Vi skal udnytte alle egnede områder til solceller (PV), da varianter på åbne arealer begrænser natur og landbrug. En trend er PV på stolper (Agri-PV), så der stadig kan dyrkes eller haves under. Men det kræver byggemateriale. Solceller er i dag blevet overraskende billige takket være billige paneler fra Kina. Desværre er der næsten ingen penge at tjene på at levere strøm til elnettet, aktuelt ca. 8 cent pr. kWh i Tyskland. Derfor bør PV altid kombineres med eget el-lager (se nedenfor), så mest muligt strøm bruges selv. Så sparer man ca. 25-35 cent pr. kWh (afhængigt af din tarif), som ellers skulle betales til el-leverandøren. På den måde betaler dit eget PV-anlæg sig hjem efter få år. Hvis du har bil, bør du tage højde for dens forbrug (også selvom det ikke er en elbil endnu). Så bliver besparelsen endnu større. Banker giver gerne lån til PV, og det bliver ofte også subsidieret. Derudover findes der udbydere, som overtager omkostningerne og nærmest lejer tagarealet og tilbyder rabatstrøm til gengæld. Sådanne udbydere danner såkaldte virtuelle kraftværker med andre huse og deres batterier. For sådan en afhængighed bør du sætte dig grundigt ind i, hvad der er bedst for dig.

Først og fremmest: privat brug af vandkraft er muligt, men absolut undtagelsen og skal overvejes nøje juridisk og i forhold til økosystemer. Vi kan også kun drive vindmøller med hensyn til naboer (støjudvikling). Nogle ejendomme er faktisk tilstrækkeligt udsatte for vind. Men mange bliver senere skuffede over, hvor lidt udbytte de får. Borgerenergi giver virkelig mening – hvis f.eks. beboere eller lokale virksomheder går sammen i et andelsselskab og driver større vindmøller i nærheden. Det fremmer accepten af vindkraft i området, og afkastet ender ikke hos den store investor, men hos de lokale.

Et el-lager hjælper primært med at maksimere udbyttet af PV-anlægget, hvis strømmen ikke leveres til nettet for lidt penge, men tages fra batteriet om aftenen og dermed sparer hele elprisen. En anden fordel kan være, at nogle batterier fungerer som ø-system ved strømafbrydelse. De nævnte virtuelle kraftværker får så adgang til dit batteri udefra og stiller strømmen virtuelt til rådighed i nabolaget og kompenserer dig for det. Desuden stabiliseres elnettet, og selv med lidt vind og ingen sol kan vi forbruge vedvarende energi. Bemærkning om lithium: Ligesom mange andre råstoffer er lithium ofte problematisk under udvinding. Men livscyklusvurderingen skal tage højde for, at vi kan genanvende lithium i hundreder af år. I kælderen kan ældre lithiumbatterier fra bilindustrien også få et andet liv senere eller alternativt natriumbatterier, som kræver mere plads.

Bevægelsessensorer giver mening i alle rum, også udendørs, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, f.eks. i gang, kælder, garage osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Standby-strømforbrug bliver ofte påpeget og beregnet. Hvis en skærm f.eks. bruger 5 watt i standby, er det 120 watt-timer (Wh) pr. dag, altså ca. en ottendedel af en kilowatt-time (35 cent/kWh). Virksomheder kan nemt selv beregne, hvilket besparelsespotentiale alle deres computere, skærme, projektorer og endda routere har, hvis de ikke bruger standby.

Moderne lamper bruger lidt strøm, og alligevel kan det betale sig ikke at lade dem brænde unødvendigt, f.eks. når vi ikke er i rummet i længere tid. Gange, toiletter, kældre har ofte lyset tændt unødvendigt. I nogle indendørs og udendørs områder har virksomheder også nogle gange lyset tændt for længe eller for tidligt.

Udover at hvert apparat kan have højt strømforbrug, kan et køleskab, der ikke afrimes regelmæssigt, utæt dørtætning, vaskemaskine med for høje temperaturer og centrifugeringshastigheder osv., stadig være nogle unødvendige ting, der bruger meget strøm: I virksomheden kan det være overdreven belysning, elektriske pullerter og meget mere.

Termisk isolering er meget vigtigt. Investering her betyder energibesparelse og lavere omkostninger. Argumentet om, at byggeri så bliver for dyrt, skal sættes i perspektiv. Én vej er selvfølgelig at isolere mindre boligareal. En anden at blive mere effektiv generelt ved byggeri. Så bliver økologiske byggematerialer også overkommelige. Gamle huse, der ikke længere kan isoleres fornuftigt, er måske så meget mere værd som nybyggeri, at finansiering ikke er et problem. (Bemærk: tallene gælder for Tyskland)

Varmepumper udnytter store mængder – luft, jord, grundvand – små mængder varme og tilfører dem tilstrækkelig varme til lejlighed og vandopvarmning. Ligesom et køleskab pumpes kun et kølemiddel i kredsløb, og elforbruget er meget lavere end den opnåede varmeenergi. Varmepumper er ikke nødvendigvis dyre. Men strøm er fejlagtigt dyrt sammenlignet med naturgas, hvorfor varmepumper kun kan betale sig, hvis der generelt er lavt varmebehov i et velisoleret hus. I kolde Skandinavien har varmepumper for længst vundet indpas, mens der i Tyskland føres en skin-debat. Træfyring er højst (1), da det er mindre slemt end olie og gas. Dog udleder de ultrafine partikler, og vi har brug for træ til byggematerialer. Læhegn kan blive i skoven for biodiversitet eller bruges til spånplader.

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal angive et forbrugstal for vand ved køb. Det kan derfor betale sig at sammenligne vand- og energiforbrug og også undersøge relevante testresultater.

Vi kan bruge regnvand til mindst havevanding, hvis tagmaterialet ikke er problematisk. Med væsentligt større indsats også til vaskemaskine og toiletskyl. Selvom det tager lang tid økonomisk, før det kan betale sig, er det en god ting.

Byggematerialer som beton, puds, stål eller endda aluminium har et højt økologisk fodaftryk og betyder mange drivhusgasser. De opskummede isoleringsmaterialer er også kritiseret. Desuden er de negative konsekvenser af konventionelle malinger og lim ofte ukendte, hvilket fører til giftige udstødninger i forbrændingsanlæg pga. ineffektive filtre. Naturlige byggematerialer og farver er væsentligt dyrere, selvom de ikke-naturlige ofte er ekstremt dyre at bortskaffe. Så det er den gode følelse, den bedre lugt og den sundere bygningsbiologi, der gør, at vi vælger rigtigt her.

Solvarme gør det muligt at opvarme vand over en del af tagfladen det meste af året og derefter bruge det til varmt vand eller endda til støtte for opvarmning. Det er ret billigt i selve anskaffelsen – kun rør skal lægges, og varmen til det varme vand eller opvarmning skal overføres via en varmeveksler. Da solvarme hovedsageligt virker i solskin, foreslås det ofte at installere solceller på samme flade og opvarme vandet elektrisk via dem. Udbyttet i kW er højere med solvarme, men installationen af solceller er lettere.

Airconditionanlæg vinder også frem i tempererede egne. Intelligent byggeri og ventilation samt brug af termiske rullegardiner kan undgå disse strømslugere. I varme regioner kan gæsterne oplyses om dette. Ofte er en ventilator også nyttig.

Intelligent udluftning betyder ikke for sent og ikke for længe. Det er for sent, når vi bliver trætte, får hovedpine og luftfugtigheden bliver for høj. Det er for længe, når luften allerede er udskiftet og kølig, men vi også lufter materialerne (vægge, møbler) længere. CO2-målere kan hjælpe med at lufte i tide og ikke for længe. Virksomheder kan også sørge for, at dørene i indgangsområdet ikke står for meget og for længe åbne.

Det areal vi bruger til rum og udendørspladser betyder areal, der er befæstet, byggemateriale der skal bruges, og oftest rum der skal opvarmes. Hvis vi bruger rummene, evt. fremlejer eller deler dem med andre (f.eks. co-working), tager vi store skridt mod bæredygtighed. Især i forbindelse med hjemmearbejde er mindre firmaplads ikke et tilbageskridt, men fremskridt.

At undvære firmabil eller dele biler i pulje sparer penge og er godt for en bedre verden.

Der er mange fordomme mod elbiler, men hvis bil, så er elbilen den bedste løsning. Batterier behøver ikke være så store – ladeinfrastruktur er vigtigere. Elbiler er billigere, hvis strømmen produceres selv.

Hvis man ikke har garage eller indkørsel med egen stikkontakt, er man afhængig af offentlige ladestandere og på arbejdspladsen. At tilbyde nok ladestandere er en konkurrencefordel.

Offentlig transport betyder langt mindre energi- og ressourceforbrug end individuel transport med bil eller motorcykel. Virksomheder kan fremme brugen af offentlig transport.

En premium SUV kan veje over 2,5 ton og forbruge mere end dobbelt så meget som økonomiske biler. For sjældne transporter bør der være lejebiler eller trailere.

Flyrejser er en stor oplevelse, men bør kun bruges til sjældne langdistancerejser. Flyvning er ofte billigere end tog eller bil, men bør undgås.

At give cyklister forrang over biltrafik er stadig et problem mange steder. E-ladcykler gør det muligt at undvære bil nr. 2.

Især ældre elcykler skal oplades ofte, og mange har ikke værktøj eller pumpe. Arbejdsgiveren kan opsætte en reparationsstation.

Konsekvent sortering af affald, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke en selvfølge. Mange gør sig ikke umage og ved ikke, hvad der hører til hvor.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men betyder fældning af skove, forurening af vand og højt energiforbrug. Genbrugspapir bør være en selvfølge.

At spare på papiret beskytter skovene. Mange ting behøver vi slet ikke at printe, men kan gemme digitalt.

Befæstelse er et problem, vi bor på for meget plads, bygger nye veje og terrasser. At bygge i højden, permeable belægninger, grønne tage og at udvide huset i højden er værdifulde skridt.

Mange steder er moser, vandløb osv. forsvundet. Genopretning betyder gevinst for biodiversitet, klima og oversvømmelsesbeskyttelse.

Insekthoteller, dødt træ, redekasser og evt. flagermuskasser er gode måder at maksimere biodiversitet. Skoleklasser kan også deltage.

Det er nu klart, at vi skal fodre fugle, da vores haver og maskiner efterlader for lidt til dem. Mange mener, vi også bør fodre om sommeren.

Mange bestøvere er truet, og vi kan tilbyde dem blomster på vores arealer. Frugttræer og grøntsager er gode muligheder.

Grønne tage er et godt forsøg på at gøre noget mod befæstelse og artsudryddelse. Flade tage kan også have solceller.

Bevidstheden om naturvenlig udendørsbelysning er steget. For meget lys og forkerte farver tiltrækker insekter og forstyrrer dyr.

Det handler om at styrke lokalsamfundet. Fuglekasser fra socialt værksted eller solceller fra den lokale elektriker.

Mange tjener over gennemsnittet, fordi andre tjener under. Virksomheder kan gå foran med god løn, især for lavtlønnede.

Frivilligt arbejde er vigtigt for fællesskabet. Virksomheder kan støtte og anerkende frivilligt arbejde.

Vi bør stå imod had og benægtere af klimakatastrofen. Virksomheder kan vise holdning og motivere til deltagelse.

Støtte til foreninger, pladser og haller til borgernes samling.

Kulturfremme kan ske på mange måder – fra unge, der laver musik, til udstillinger og traditionelle fester.

Naturstier, infotavler, udstillinger, udflugter, evt. sammen med skoler og naturorganisationer.

Arbejdstøj eller tøj med reklame kan laves af genanvendt bomuld. Kvaliteten af billigt tøj gør dog genanvendelse svær.

For at minimere materialeforbruget kan selve produktet gøres let, f.eks. efter bioniske principper. Under produktionen kan man optimere udskæringer og undgå spild eller kompleks omsmeltning af materiale. Dette omfatter også kvalitetsoptimering, der undgår fejlagtige produktioner.

Genanvendte materialer er nogle gange dyrere – men i fremtiden vil vi være afhængige af det såkaldte antropogene lager. Virksomheder kan dog allerede markedsføre sig på dette. Design for Recycling betyder, at egne produkter også er så nemme at genanvende som muligt.

Holdbare produkter er dyrere at producere, og virksomheder ønsker naturligvis at sælge nye produkter igen, når garantien er udløbet, nogle gange med planlagt forældelse. Mange virksomheder planlægger også produktlivscyklusser (PLZ) i overensstemmelse hermed og doserer udviklingen af deres produkter, så der løbende er grunde til at købe nyt. At gå imod strømmen og tilbyde holdbare, reparationsvenlige produkter med lang reservedelsgaranti kan også retfærdiggøre en højere pris for et produkt, som flere og flere i verden kan være stolte af.

Det er ikke kun EU, der kigger på ESG-kriterier - Ecological, Social and Governance (ESG) i virksomheder. Styringen dækker ikke kun mangfoldighed, lighed og inklusion (DIE), men også risikostyring, gennemsigtighed og meget mere. Vi gør DIE til en del af BoB - resten er snarere et emne i en virksomheds strategi for mere succes. Nogle gange har virksomheder kun mulighed for at tage fat på et af DEI's emner. Hvis du adresserer alle tre, får du tre point!

En del af ledelseskriterierne er medarbejdernes muligheder for at være en del af virksomheden og dens beslutninger, for at medeje dele af virksomheden og for at have gennemsigtige strategier.