Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Det er altid værd at overveje, om det faktisk er mere ressourcebesparende at fortsætte med at bruge en ældre enhed frem for at producere en ny og mere energieffektiv model. Derfor bør man se på energiforbruget i hele produktets livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. I nogle tilfælde har man brug for en anden enhed, men har ikke råd til en ny. I sådanne situationer giver det naturligvis god mening at overtage en brugt enhed fra en person, der har opgraderet til en mere energieffektiv model. For visse apparater, som f.eks. vaskemaskiner med stor kapacitet, opnås de bedste energieffektivitetsværdier kun ved fuld belastning. Det er derfor værd at undersøge, om de opgivne topværdier også gælder ved mindre fyldninger – eksempelvis for enkeltpersonshusstande.

LED-pærer fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

De såkaldte altankraftværker er en god introduktion til energibevidsthed. Et eller to solpaneler, der er tilsluttet en inverter med en maksimal effekt på 800 watt, kan i øjeblikket købes uden moms. Investeringen tjener sig som regel hjem efter et par år – afhængigt af, hvor mange elektriske apparater man bruger i dagtimerne (som f.eks. vaskemaskine, køleskab eller plæneklipper). Panelerne kan ofte levere mere end 800 watt, så inverteren kan udnyttes fuldt ud både om morgenen og om eftermiddagen. De giver samtidig en praktisk forståelse af, hvordan strømforbrug måles i watt, og af fordelene ved at bruge strøm, når solen skinner – for eksempel ved at starte opvaskemaskinen om dagen i stedet for om aftenen. En sådan form for belastningsstyring er en vigtig del af fremtiden, især når eltariffer i stigende grad tilpasses udbuddet af vind- og solenergi. Derudover føler ejerne af altankraftværker ofte en vis stolthed over deres bidrag til en grønnere verden og inspirerer andre til at følge efter. Som regel kan man købe komplette sæt i byggemarkeder eller på nettet, der let kan monteres sikkert mod syd, eller delvist mod øst og vest, og blot tilsluttes en stikkontakt. Den producerede strøm bruges direkte i husstanden, uden at den løber gennem elmåleren og dermed uden at skulle betales for. Til gengæld sendes eventuel overskudsstrøm typisk ud i elnettet uden kompensation (medmindre man har en ny elmåler – de gamle kunne endda “løbe baglæns” og dermed tælle strømmen som sparede kilowatt!)

Bevægelsesdetektorer giver mening i alle rum også udendørsarealer, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, for eksempel i gangen, kælderen, garagen osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Udover at enkelte apparater kan have et højt strømforbrug, for eksempel et køleskab, der sjældent afrimes, en utæt dørpakning, eller en vaskemaskine, der køres med for høje temperaturer og centrifugeringstal, findes der også andre unødvendige forbrugere, som bruger meget elektricitet: tørretumbler, sauna, affugter, dampumpe, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde at identificere hvilke forbrugeredet er, er ved at sammenligne dit eget forbrug med gennemsnitsforbruget i Tyskland og derefter overveje, hvilke apparater der gør forskellen. Hvis du oplader en elbil der hjemme, bør du også vurdere, hvor meget strøm bilen bruger. Enten giver bilen selv mulighed for at registrere dette, eller også kan du bruge en separat elmåler til formålet

Det sted, vi bor, handler om mere end selve bygningen. Det omfatter det areal, der er forseglet, det byggemateriale, der er brugt, og det rum, der skal opvarmes – alt sammen set i lyset af social retfærdighed. Når flere personer bor i samme husstand, deles rum som køkken, stue og badeværelse. Faktisk stiger boligarealet pr. person generelt, fordi flere ældre bor alene og længere tid i store huse, og fordi antallet af enlige husstande stiger. Ikke alle har mulighed for at genopbygge eller flytte, men dem, der gør, kan være stolte af at reducere deres boligareal og dermed deres ressourceforbrug.

God varmeisolering i dit hus er helt afgørende. En investering i effektiv isolering sparer både energi og penge på sigt. Argumentet om, at byggeri dermed bliver for dyrt, bør tages med et gran salt. Man kan for eksempel nøjes med at opvarme færre rum eller bygge mere effektivt fra starten – det gør også økologiske byggematerialer mere overkommelige. I nogle tilfælde kan ældre huse, som ikke længere kan isoleres ordentligt, have en så høj værdi som byggegrund, at en nybygning bliver økonomisk realistisk. (Bemærk: tallene her gælder for Tyskland.)

At tage lange og varme brusebade betyder et stort forbrug af både vand og energi – og i sidste ende også højere omkostninger. Ser man på de bredere sammenhænge, er konsekvenserne endnu mere tankevækkende – vidste du for eksempel, at lange brusebade indirekte kan påvirke både flygtningestrømme og livskvaliteten i Tyskland?

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal ved køb oplyse deres vandforbrug. Det kan derfor godt betale sig at sammenligne både vand- og energiforbrug og samtidig læse relevante testresultater og rapporter

Regnvand kan i det mindste, bruges til havevanding, hvis tagmaterialet ikke er forurenende. Med lidt større indsats kan det også udnyttes til vaskemaskinen og toiletskyl. Selv om det økonomisk kan tage lang tid, før investeringen betaler sig, er det stadig en god og bæredygtig løsning

Intelligent udluftning betyder hverken for sent eller for længe. For sent er, hvis luften allerede er brugt op, så vi bliver trætte, får hovedpine, eller luftfugtigheden bliver for høj. For længe er, når luften allerede er udskiftet og er blevet kold, men vi fortsætter med at lufte, så også vægge og møbler afkøles unødigt. Varme handler grundlæggende om, at ting og luft "vibrerer". Når luften er udskiftet, men genstande og vægge stadig er varme, bliver den friske luft hurtigt opvarmet. Hvis derimod væggene bliver kolde, kan der opstå skimmel, og vi skal bruge dyr energi på at opvarme både luft og materialer igen. CO2-målere kan hjælpe med at lufte ud til rette tid og undgå for lang udluftning. De bør dog ikke bare være en gadget, men bruges aktivt, for eksempel ved at flytte dem mellem rum og låne dem ud til træning. En sjov måde at lære på kan være en konkurrence, hvor deltagerne skal vurdere, hvornår det er tid til at lufte ud – hverken for sent eller for længe.

At spise vegansk betyder, at man undgår fisk, kød, mælk, ost og andre animalske produkter. For mange lyder det helt utænkeligt, dels fordi de ikke vil undvære smagen, og dels fordi de tror, det er usundt. Men smagen behøver man faktisk ikke at gå glip af. Der findes et hav af veganske alternativer, og mange af dem smager lige så godt eller endda bedre end de originale versioner. Man skal bare prøve sig lidt frem, for eksempel med vegansk ost, æggesalat eller burger. Flere og flere, også kendte og sportsfolk, vælger at leve vegansk. Når det gælder sundheden, spiste vores forfædre ofte sundere, end vi gør i dag. De spiste kun lidt kød og fisk, få kornprodukter og til gengæld mange bælgfrugter. Som veganer skal man være opmærksom på vitamin B12 og omega-3 fedtsyrer. B12 kan man tage som kosttilskud eller få gennem berigede fødevarer. Omega-3 findes i hørfrøolie og algeolie. Efter et par måneders vegansk kost kan det være en god idé at få taget en blodprøve for at tjekke, om alt er i balance. De fleste veganere ender med at spise sundere og have mere energi end før. Derudover er der mange gode grunde til at vælge vegansk. Det handler ikke kun om dyrevelfærd, men også om miljøet. En vegansk livsstil hjælper med at bremse skovrydning, fordi der bruges langt mindre land til foderproduktion. Den mindsker udledningen af drivhusgasser som metan fra køer, sparer store mængder drikkevand og reducerer forurening af jord og grundvand

I modsætning til den veganske kost kan en vegetarisk kost også omfatte mælk, ost eller æg. Vegetariske dage er sunde, betyder mindre dyreopdræt og dermed mindre forbrug af jord og vand. Mennesker i den industrialiserede verden forbruger mere end tre gange flere animalske produkter (end hvad?), hvilket ifølge EAT-Lancet-kommissionen ville være sundt for os og planeten(?). Vi behøver ikke at blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitar.

Fødevarer fra lokalområdet, fx fra torve og gårdbutikker, har ofte kort transportafstand og styrker samtidig den lokale økonomi. Der findes naturligvis undtagelser, men generelt er lokal produktion en fordel. Dog kan selv korte transportveje være ineffektive, hvis køretøjer kører med lidt last til butikkerne. Her kan elbiler og ladcykler gøre transporten mere bæredygtig. Desværre bliver lokale fødevarer ofte sat op mod økologiske produkter, hvilket kan være misvisende: lokalt producerede sprøjtede varer er ikke nødvendigvis bedre end økologiske varer, og lokalt kød er ikke altid bedre for miljøet end at reducere eller undgå kød

Økologi er helt afgørende for biodiversiteten. Vi oplever i dag den største artsudryddelse siden dinosaurernes tid, og konsekvenserne kan være endnu større end klimaforandringerne. Pesticider og kunstgødning truer vores fremtid, mens jord fra økologisk landbrug som regel lagrer mere kulstof og dermed hjælper med at modvirke klimakatastrofer. Et typisk modargument er, at udbyttet i økologisk landbrug ofte er lavere end i industrielt landbrug, og derfor skal der ryddes mere skov. Det gælder for eksempel korn, som ikke altid er lige sundt. Men hvis vi spiser mindre kød, undgår madspild og spiser flere sunde bælgfrugter, får vi masser af ekstra plads. På den måde kan vi brødføde hele verden med økologisk mad og samtidig plante mere skov. Økologi er dyrere, men man kan spare mange penge ved at spise mindre kød og købe og tilberede mad mere klogt. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om leveomkostningerne nødvendigvis skal være så lave – miljøpolitik er også socialpolitik.

Hvad er bedst – et økologisk æble fra New Zealand eller et sprøjtet æble fra lokalområdet? Begge valg har sine ulemper. Det økologiske æble skal transporteres langt, hvilket belaster klimaet, mens det sprøjtede lokale æble kan være behandlet med pesticider. Generelt er økologiske produkter fra nærområdet ofte det mest bæredygtige valg, fordi de kombinerer mindre transport med færre sprøjtegifte.

Sæsonbestemte økologiske produkter ud over de lokale økologiske varer kræver mindre energi til opbevaring. I de forskellige måneder er forskellige produkter i sæson, så vi med en sæsonkalender kan spise sundt og velsmagende hele året med minimal transport og opbevaring

Bælgfrugter er ikke kun en alternativ plantebaseret kilde til protein i stedet for animalske produkter, men også ekstremt vigtige for verdens fødevaresikkerhed. De binder kvælstof fra luften i jorden og kan i økologisk dyrkning give lige så høje udbytter som i industriel landbrug, hvilket betyder, at vi kan fælde færre skove. Derudover er bælgfrugter sundere end korn. Som Harari beskriver i Sapiens, kunne vi med stor sandsynlighed leve længere, hvis vi ikke spiste så mange kornprodukter. Endelig er bælgfrugter vigtige for bier og biodiversitet. Lupin, for eksempel, vokser også i Nordtyskland og kan bruges til kødsubstitutter, i yoghurt, kaffeerstatning, is eller endda pasta. I Danmark har vi ærter, bønner og linser

Heldigvis er postevand for længst almindeligt. Mange skoler har drikkevandsautomater, hvor eleverne kan fylde deres egne flasker, og også voksne tager ofte deres flasker med til møder. På den måde vænner mange børn sig ikke til usunde sukkerholdige drikke. Postevand er desuden bedre kontrolleret end flaskevand og sparer både energi og emballage. Selv på autocampere, både eller steder, hvor vandet har klorsmag, kan man spare mange penge, energi og emballage ved at bruge gode filtre, der udskiftes regelmæssigt.

Mad bliver spildt fra marken, i fabrikker, under transport og til sidst af os, restauranterne og supermarkederne. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, hvilket fører til skovrydning og biodiversitetstruede områder med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke kun smide varer ud pga. datomærkning, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbart pålæg og supper af rester), redde specifikt mad (fx for små eller rynkede varer) og også donere rester til fx Fødevarebanken.

En premium SUV kan veje over 2,5 tons og bruge mere end dobbelt så meget brændstof som mere økonomiske biler (?). Varebiler og busser ligger på samme niveau, men kan være berettigede, for eksempel som rigtige 7-sæders biler eller til regelmæssige transporter. Til sjældne transportbehov kan man i stedet bruge lejebiler eller trailere i nærheden. Globalt er SUV’er blevet meget populære, fordi de giver en følelse af robusthed og fremkommelighed. De forstærker også ønsket om status og social distinktion – bilen bliver ofte en del af, hvordan vi ser os selv. Samtidig gælder det, at små biler ikke altid er mere økonomiske end større biler – for eksempel kan en Renault ZOE bruge mere energi end en Tesla Model Y. Alligevel kræver større biler generelt flere ressourcer at producere. Begrebet SUV-skam bruges om den bevidste eller ubevidste handling, hvor man gennem brug af SUV opfører sig egoistisk og hensynsløst overfor fremtidige generationer, på samme måde som man taler om flyskam

At flyve er en stor oplevelse for de fleste – at opleve fjerne steder. Korte flyrejser burde føre til flyskam – nogle lande planlægger at forbyde indenrigsflyvninger helt. Problemet er både, at vi rejser mange kilometer, selvom energiforbruget pr. person pr. kilometer ikke er så højt, og at drivhusgasserne udledes direkte i de højder, hvor de gør størst skade. Vi bør kun flyve sjældent på lange ture og blive længere de steder. Mange flyver dog flere gange årligt, også inden for Europa – nogle endda til bæredygtighedskonferencer eller bare for at undslippe dårligt vejr. Flyvning er endda subsidieret og ofte billigere end tog eller bil.

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Det mindste man kan gøre, er at bruge den kompostbeholder, affaldsselskabet stiller til rådighed. Har man have, bør man lave sin egen kompost og putte ting som kaffefiltre, skaller fra økologisk frugt og grønt samt almindeligt haveaffald i den. Madrester bør undgås i almindelig kompost på grund af rotter, men alternativer som Bokashi-kompostering med effektive mikroorganismer kan fermentere materialet syrligt, så det bagefter kan omsættes af kompostorme. Mikroorganismerne kan støttes med plantekul og ler, og plantekul kan laves hjemme med pyrolyse-kogere fra grene og haveaffald – en sjov måde at grille på og samtidig skabe bedre kompost. God kompost lagrer kulstof og fugt, hvilket hjælper mod tørre somre og giver højere udbytte, mens mange kompostbunker stadig mest nedbryder fysisk og frigiver CO2.

Efter emballagefrit og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og regionale leveringsfirmaer). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i hele landet, eller om flasker genbruges regionalt. Hvor meget energi koster det at rengøre beholderne? Nogle undersøgelser viser, at let genanvendelige dåser er bedre. Det vigtigste er at lukke regionale kredsløb. Glas eller plast – glas genbruges oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Overfladebelægning er ikke kun et problem i voksende civilisationer, men også i Danmark. Vi bor på for meget plads, bygger stadig nye veje og indkørsler, og vores terrasser bliver også større og større. At fravælge mere plads, bygge i højden, bruge vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage (se næste punkt) og, efter afvejning, udvide huset opad for at gøre plads til flere på samme areal, er værdifulde skridt. En engelsk græsplæne er fx ikke særligt givende sammenlignet med blomster- eller kløvereng eller køkkenhave.

Insekthoteller eller blot gamle, høje træstubbe og dødt træ på jorden, redekasser og – hvis det giver mening – også flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten i din egen have på.

Der har været diskussioner om, hvorvidt fugle skulle fodres, fordi de måske glemmer selv at finde mad, og fordi mange fugle samlet kan sprede sygdomme. I dag er det klart, at vi fjerner for meget føde fra haverne, så fugle bør fodres med det rette foder( burde også indgå i den tyske, fx brød til ænder er ikke godt)– nogle mener endda hele året.

Skader vi de lokale økologiske landmænd, hvis vi selv dyrker vores haver? Nej, for næsten ingen kan blive helt selvforsynende. Det største problem er snarere arealanvendelsen: engelske plæner, prydplanter og ukrudtsbekæmpelse skader jorden og biodiversiteten. I stedet bør vi satse på naturvenlige nytteplanter. Det er en fantastisk følelse at dyrke noget selv, om det så er krydderurter på vindueskarmen eller tomater på altanen. Har man lidt tid til haven, kan man med fordel se på permakultur og flerårige planter

Vejsalt er nemt og sikkert, men skader dyr, træer og overfladevand. Grus er mere besværligt, men det er det værd.

Her handler det om at leve og arbejde lokalt – om at styrke fællesskabet. Det kan for eksempel være at købe fuglehuset fra et socialt værksted eller få solcelleanlægget installeret af den lokale elektriker

Fairtrade er ikke kun det velkendte mærke – der findes flere forskellige mærker med varierende grad af troværdighed. Fairtrade og økologi er ikke det samme, men nogle mærker forener begge dele. Retfærdige arbejdsforhold verden over bidrager til mindre migration samt mere klima- og fredsbeskyttelse. Især chokolade har desværre ofte en problematisk baggrund med børnearbejde og udnyttelse

Mange med høj løn kan kun have den, fordi andre får en lav løn – og forskellen bliver stadig større. Som forbrugere klager vi ofte over lave lønninger, men er sjældent villige til at betale mere. Indkomsten afhænger ikke kun af indsats, men også af held og de rammer, vi befinder os i. Når man kender dygtige mennesker, der bare ikke har haft heldet med sig, får man lettere empati og er mere villig til at betale lidt ekstra – for eksempel gennem drikkepenge

Frivilligt arbejde hos fx brandvæsnet, sportsklubben eller andre tilbud i lokalsamfundet er vigtigt for fællesskabet

Organdonation, bloddonation, plasmadonation eller knoglemarvsdonation kræver, at man tager mod til sig – indtil man selv eller ens nærmeste har brug for det. Det er noget, man kan være stolt af at gøre

Veganske sko og bælter kan nu ikke længere skelnes fra deres lædervarianter. Og hvem lægger mærke til, at garvningsprocesserne skal sikre, at tungmetaller ikke kommer ud i miljøet, eller at læderet er certificeret? Vi bør være forsigtige med visse plasttyper, for eksempel PVC med blødgørere, da de heller ikke er gode for miljøet

Mange møbler kan ikke tåle at blive flyttet eller skilt ad og samlet igen, da de er billige og af dårlig kvalitet. At vælge holdbare møbler, evt. brugte, sparer ressourcer.

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)

Motorsport, kunst-skiløb, kiting i fuglereservater, sejlads med biocider, golf med højt vand/kemiforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsspring osv. Alle disse er sjove, men man bør vælge mere miljøvenlige alternativer. (har lidt problemer med denne her, istedet for at nedgøre, komme med alternativer? Mærkelige hobbyer)