Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Det er altid værd at overveje, om det faktisk er mere ressourcebesparende at fortsætte med at bruge en ældre enhed frem for at producere en ny og mere energieffektiv model. Derfor bør man se på energiforbruget i hele produktets livscyklus – fra produktion og brug til bortskaffelse. I nogle tilfælde har man brug for en anden enhed, men har ikke råd til en ny. I sådanne situationer giver det naturligvis god mening at overtage en brugt enhed fra en person, der har opgraderet til en mere energieffektiv model. For visse apparater, som f.eks. vaskemaskiner med stor kapacitet, opnås de bedste energieffektivitetsværdier kun ved fuld belastning. Det er derfor værd at undersøge, om de opgivne topværdier også gælder ved mindre fyldninger – eksempelvis for enkeltpersonshusstande.

LED-pærer fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Vi er nødt til at udnytte alle egnede områder til solceller, da solcelleanlæg på åbne marker kan begrænse både naturen og landbruget. En ny trend er solceller på stylter, som gør det muligt fortsat at dyrke jorden eller bruge haven under panelerne, men denne løsning kræver naturligvis flere byggematerialer. Solceller er i dag blevet overraskende billige, ikke mindst på grund af lave priser på paneler fra Kina. Til gengæld er der næsten ingen økonomisk gevinst ved at sælge strømmen tilbage til elnettet. I Tyskland ligger prisen i øjeblikket omkring 8 cent pr. kWh. Derfor giver det bedst mening at kombinere solceller med et eget batterilager (sit eget step, se nedenfor), så man selv kan bruge så meget af den producerede strøm som muligt. Det sparer typisk omkring 25–35 cent pr. kWh, alt efter ens eltarif, og betyder, at et solcelleanlæg, der er tilpasset husstandens forbrug, kan tjene sig ind efter blot få år. Har du en bil, bør du tage dens strømforbrug med i beregningen – også selvom den endnu ikke er elektrisk, for så bliver besparelsen endnu større. Banker giver som regel gerne lån til solcelleanlæg, og mange projekter kan også modtage offentlige tilskud. Derudover findes der udbydere, som finansierer anlægget for dig: de “lejer” reelt taget og tilbyder til gengæld rabat på elprisen. Disse udbydere samler ofte flere anlæg i såkaldte virtuelle kraftværker, hvor strøm og batterier fra mange huse forbindes. Inden man vælger en sådan løsning, er det dog vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad der passer bedst til ens egen situation

Et ellagringssystem gør det muligt at få mest muligt ud af sit solcelleanlæg. I stedet for at sende overskydende strøm billigt ud på elnettet, kan man gemme den i et batteri og bruge den om aftenen. På den måde sparer man den fulde elpris og udnytter sin egen strøm bedre. En ekstra fordel er, at nogle batterier kan fungere som nødforsyning ved strømafbrydelser. Der findes også såkaldte virtuelle kraftværker, hvor dit batteri er koblet sammen med andres. Her kan strømmen deles i lokalområdet, og du bliver betalt for den energi, du stiller til rådighed. Det hjælper med at stabilisere elnettet og sikrer, at vi kan bruge vedvarende energi – også når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Om lithium: Udvindingen af lithium kan være problematisk, ligesom mange andre råstoffer. Men set over tid har det en fordel, fordi lithium kan genanvendes i mange hundrede år. Gamle batterier fra bilindustrien kan desuden få nyt liv som husbatterier i kælderen, og som alternativ findes natriumbatterier, der blot kræver lidt mere plads

Bevægelsesdetektorer giver mening i alle rum også udendørsarealer, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, for eksempel i gangen, kælderen, garagen osv. Det er selvfølgelig vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Moderne lamper kræver lidt elektricitet, og alligevel burde vi ikke at lade dem brænde unødigt, for eksempel når vi ikke er i rummet i lang tid.

Udover at enkelte apparater kan have et højt strømforbrug, for eksempel et køleskab, der sjældent afrimes, en utæt dørpakning, eller en vaskemaskine, der køres med for høje temperaturer og centrifugeringstal, findes der også andre unødvendige forbrugere, som bruger meget elektricitet: tørretumbler, sauna, affugter, dampumpe, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde at identificere hvilke forbrugeredet er, er ved at sammenligne dit eget forbrug med gennemsnitsforbruget i Tyskland og derefter overveje, hvilke apparater der gør forskellen. Hvis du oplader en elbil der hjemme, bør du også vurdere, hvor meget strøm bilen bruger. Enten giver bilen selv mulighed for at registrere dette, eller også kan du bruge en separat elmåler til formålet

Det sted, vi bor, handler om mere end selve bygningen. Det omfatter det areal, der er forseglet, det byggemateriale, der er brugt, og det rum, der skal opvarmes – alt sammen set i lyset af social retfærdighed. Når flere personer bor i samme husstand, deles rum som køkken, stue og badeværelse. Faktisk stiger boligarealet pr. person generelt, fordi flere ældre bor alene og længere tid i store huse, og fordi antallet af enlige husstande stiger. Ikke alle har mulighed for at genopbygge eller flytte, men dem, der gør, kan være stolte af at reducere deres boligareal og dermed deres ressourceforbrug.

Varmepumper udvinder små mængder varme fra store mængder luft, jord eller grundvand og omdanner dem til tilstrækkelig energi til at opvarme boligen og producere varmt vand. Ligesom et køleskab fungerer de ved at pumpe et kølemiddel rundt i et lukket kredsløb, hvor den elektriske energi, der bruges, er langt mindre end den varmeenergi, man får ud. Selve varmepumperne behøver ikke være dyre, men elektriciteten er stadig relativt dyr sammenlignet med naturgas. Derfor er varmepumper mest fordelagtige i velisolerede huse med et lavt varmebehov. Ironisk nok er varmepumper allerede udbredt i det kolde Skandinavien, mens der i Tyskland stadig diskuteres deres anvendelighed. Træfyring kan højst ses som en midlertidig løsning – den er mindre skadelig end olie og gas, men udleder stadig partikler og forurener luften. Derudover har vi brug for træ til byggematerialer. Nedfaldne træer i skoven kan samtidig gavne biodiversiteten, hvis de får lov at blive liggende, eller de kan anvendes til forarbejdning som spånplader.

At tage lange og varme brusebade betyder et stort forbrug af både vand og energi – og i sidste ende også højere omkostninger. Ser man på de bredere sammenhænge, er konsekvenserne endnu mere tankevækkende – vidste du for eksempel, at lange brusebade indirekte kan påvirke både flygtningestrømme og livskvaliteten i Tyskland?

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal ved køb oplyse deres vandforbrug. Det kan derfor godt betale sig at sammenligne både vand- og energiforbrug og samtidig læse relevante testresultater og rapporter

Byggematerialer som beton, gips, stål og aluminium har et stort økologisk fodaftryk og bidrager til høje drivhusgasudledninger. Også skummede isoleringsmaterialer møder kritik. Der er ikke så mange der tænker over konsekvenserne ved brug af almindelig malinger og lim, der ved forbrænding kan danne giftige dampe, fordi filtrene i affaldsforbrændingsanlæg ofte ikke fanger alle skadelige stoffer. Naturlige byggematerialer og malinger er dyrere, men til gengæld kan de ikke-naturlige materialer blive meget dyre at bortskaffe. Valget af naturlige materialer handler derfor ikke kun om pris, men også om bedre indeklima, mindre lugt og sundere bygningsbiologi

Solvarme gør det muligt størstedelen af året at opvarme vand via en del af tagfladen og bruge det varme vand eller endda anvende det som støtte til opvarmning af huset. Selve installationen er relativt billig, men det kræver, at der trækkes rør, og at varmen overføres til varmtvandsbeholderen eller varmesystemet via en varmeveksler. Da solvarme især virker, når solen skinner, foreslås det i stedet ofte at installere solcellepaneler på samme tagflade og opvarme vandet elektrisk. Energiudbyttet i kW er højere med solvarme, men installationen er lettere med solceller

Intelligent udluftning betyder hverken for sent eller for længe. For sent er, hvis luften allerede er brugt op, så vi bliver trætte, får hovedpine, eller luftfugtigheden bliver for høj. For længe er, når luften allerede er udskiftet og er blevet kold, men vi fortsætter med at lufte, så også vægge og møbler afkøles unødigt. Varme handler grundlæggende om, at ting og luft "vibrerer". Når luften er udskiftet, men genstande og vægge stadig er varme, bliver den friske luft hurtigt opvarmet. Hvis derimod væggene bliver kolde, kan der opstå skimmel, og vi skal bruge dyr energi på at opvarme både luft og materialer igen. CO2-målere kan hjælpe med at lufte ud til rette tid og undgå for lang udluftning. De bør dog ikke bare være en gadget, men bruges aktivt, for eksempel ved at flytte dem mellem rum og låne dem ud til træning. En sjov måde at lære på kan være en konkurrence, hvor deltagerne skal vurdere, hvornår det er tid til at lufte ud – hverken for sent eller for længe.

I modsætning til den veganske kost kan en vegetarisk kost også omfatte mælk, ost eller æg. Vegetariske dage er sunde, betyder mindre dyreopdræt og dermed mindre forbrug af jord og vand. Mennesker i den industrialiserede verden forbruger mere end tre gange flere animalske produkter (end hvad?), hvilket ifølge EAT-Lancet-kommissionen ville være sundt for os og planeten(?). Vi behøver ikke at blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitar.

Fødevarer fra lokalområdet, fx fra torve og gårdbutikker, har ofte kort transportafstand og styrker samtidig den lokale økonomi. Der findes naturligvis undtagelser, men generelt er lokal produktion en fordel. Dog kan selv korte transportveje være ineffektive, hvis køretøjer kører med lidt last til butikkerne. Her kan elbiler og ladcykler gøre transporten mere bæredygtig. Desværre bliver lokale fødevarer ofte sat op mod økologiske produkter, hvilket kan være misvisende: lokalt producerede sprøjtede varer er ikke nødvendigvis bedre end økologiske varer, og lokalt kød er ikke altid bedre for miljøet end at reducere eller undgå kød

Økologi er helt afgørende for biodiversiteten. Vi oplever i dag den største artsudryddelse siden dinosaurernes tid, og konsekvenserne kan være endnu større end klimaforandringerne. Pesticider og kunstgødning truer vores fremtid, mens jord fra økologisk landbrug som regel lagrer mere kulstof og dermed hjælper med at modvirke klimakatastrofer. Et typisk modargument er, at udbyttet i økologisk landbrug ofte er lavere end i industrielt landbrug, og derfor skal der ryddes mere skov. Det gælder for eksempel korn, som ikke altid er lige sundt. Men hvis vi spiser mindre kød, undgår madspild og spiser flere sunde bælgfrugter, får vi masser af ekstra plads. På den måde kan vi brødføde hele verden med økologisk mad og samtidig plante mere skov. Økologi er dyrere, men man kan spare mange penge ved at spise mindre kød og købe og tilberede mad mere klogt. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om leveomkostningerne nødvendigvis skal være så lave – miljøpolitik er også socialpolitik.

Heldigvis er postevand for længst almindeligt. Mange skoler har drikkevandsautomater, hvor eleverne kan fylde deres egne flasker, og også voksne tager ofte deres flasker med til møder. På den måde vænner mange børn sig ikke til usunde sukkerholdige drikke. Postevand er desuden bedre kontrolleret end flaskevand og sparer både energi og emballage. Selv på autocampere, både eller steder, hvor vandet har klorsmag, kan man spare mange penge, energi og emballage ved at bruge gode filtre, der udskiftes regelmæssigt.

Mad bliver spildt fra marken, i fabrikker, under transport og til sidst af os, restauranterne og supermarkederne. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, hvilket fører til skovrydning og biodiversitetstruede områder med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke kun smide varer ud pga. datomærkning, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbart pålæg og supper af rester), redde specifikt mad (fx for små eller rynkede varer) og også donere rester til fx Fødevarebanken.

En premium SUV kan veje over 2,5 tons og bruge mere end dobbelt så meget brændstof som mere økonomiske biler (?). Varebiler og busser ligger på samme niveau, men kan være berettigede, for eksempel som rigtige 7-sæders biler eller til regelmæssige transporter. Til sjældne transportbehov kan man i stedet bruge lejebiler eller trailere i nærheden. Globalt er SUV’er blevet meget populære, fordi de giver en følelse af robusthed og fremkommelighed. De forstærker også ønsket om status og social distinktion – bilen bliver ofte en del af, hvordan vi ser os selv. Samtidig gælder det, at små biler ikke altid er mere økonomiske end større biler – for eksempel kan en Renault ZOE bruge mere energi end en Tesla Model Y. Alligevel kræver større biler generelt flere ressourcer at producere. Begrebet SUV-skam bruges om den bevidste eller ubevidste handling, hvor man gennem brug af SUV opfører sig egoistisk og hensynsløst overfor fremtidige generationer, på samme måde som man taler om flyskam

Mange ruter og tidspunkter dækkes ikke af offentlig transport. Det kan ofte betale sig at køre sammen med andre. Selvom bilen bliver hjemme og at man måske skal være lidt mere fleksibel, kan det give stolthed at gøre det rigtige for en bedre verden (være hyggeligt?). Udover samkørsel blandt venner findes der også hjemmesider og apps, der organiserer samkørsel – ofte også for længere ture.

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men medfører skovrydning, forurening under produktionen og stort energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter og lignende bør være en selvfølge i dag – men det kræver, at vi aktivt vælger det. Genbrugspapir kan også være hvidt, men bør bleges med ilt frem for klor

At spare på papir hjælper med at beskytte skove – genbrugspapir betyder også i sidste ende større efterspørgsel på friske træfibre. Mange ting behøver vi slet ikke printe, men kan gemme på de enheder, vi allerede har. Banker og forsikringer tilbyder rent elektronisk korrespondance. Det er også et spørgsmål, om vi ikke bør læse bøger og magasiner digitalt. Hvis vi alligevel har enhederne, er download og lagring det bedste for miljøet. Hvis vi køber ekstra udstyr og næsten ikke bruger det, er klimaaftrykket større end det sparede papir. Vinderen er biblioteket/udlån. Bøger er dog også en oplevelse og en fin dekoration. Magasiner bliver hurtigt forældede – og online-søgning er nemmere.

Efter emballagefrit og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og regionale leveringsfirmaer). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i hele landet, eller om flasker genbruges regionalt. Hvor meget energi koster det at rengøre beholderne? Nogle undersøgelser viser, at let genanvendelige dåser er bedre. Det vigtigste er at lukke regionale kredsløb. Glas eller plast – glas genbruges oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Overfladebelægning er ikke kun et problem i voksende civilisationer, men også i Danmark. Vi bor på for meget plads, bygger stadig nye veje og indkørsler, og vores terrasser bliver også større og større. At fravælge mere plads, bygge i højden, bruge vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage (se næste punkt) og, efter afvejning, udvide huset opad for at gøre plads til flere på samme areal, er værdifulde skridt. En engelsk græsplæne er fx ikke særligt givende sammenlignet med blomster- eller kløvereng eller køkkenhave.

Insekthoteller eller blot gamle, høje træstubbe og dødt træ på jorden, redekasser og – hvis det giver mening – også flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten i din egen have på.

Der har været diskussioner om, hvorvidt fugle skulle fodres, fordi de måske glemmer selv at finde mad, og fordi mange fugle samlet kan sprede sygdomme. I dag er det klart, at vi fjerner for meget føde fra haverne, så fugle bør fodres med det rette foder( burde også indgå i den tyske, fx brød til ænder er ikke godt)– nogle mener endda hele året.

Vores fremtidige føde afhænger af bestøvere. Mange bestøvere er truede. Udover at købe økologisk kan vi tilbyde blomster til insekterne. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige, mens frugttræer og de fleste grøntsager er gode til at tiltrække bier og brumbasser.

Fortove kan holdes fri for ukrudt mekanisk, blive brændt, eller ukrudtet kan bare få lov at være. Sprøjtemidler er en af hovedårsagerne til artsudryddelse og vandforurening.

Her handler det om at leve og arbejde lokalt – om at styrke fællesskabet. Det kan for eksempel være at købe fuglehuset fra et socialt værksted eller få solcelleanlægget installeret af den lokale elektriker

Mange med høj løn kan kun have den, fordi andre får en lav løn – og forskellen bliver stadig større. Som forbrugere klager vi ofte over lave lønninger, men er sjældent villige til at betale mere. Indkomsten afhænger ikke kun af indsats, men også af held og de rammer, vi befinder os i. Når man kender dygtige mennesker, der bare ikke har haft heldet med sig, får man lettere empati og er mere villig til at betale lidt ekstra – for eksempel gennem drikkepenge

Frivilligt arbejde hos fx brandvæsnet, sportsklubben eller andre tilbud i lokalsamfundet er vigtigt for fællesskabet

Mange af de ting, vi køber, gør vi, fordi andre gør det, og vores forbrug rækker ofte langt ud over, hvad vi egentlig behøver for at være glade. At give penge væk kan derfor ses som et fravalg af forbrug. Om donationen bare flytter forbruget et andet sted hen, kan man diskutere – men hvis pengene får flere til at engagere sig i fx ungdomsbrandværnet eller organisationer som Greenpeace og Plan Danmark, bliver det en kilde til noget positivt. Nogle donationer bør dog undersøges, fx tøjindsamlinger eller organisationer med høje administrationsomkostninger. Med lidt research og øje for anerkendte indsamlingsmærker kan man finde meningsfulde måder at støtte på. Mange vælger også at give konkrete gaver i stedet for ting – fx hygiejneartikler eller en ged til en familie i det Globale Syd (burde også være formuleringen på tysk). Hvis børnene kan være stolte af, at deres gave gør en forskel, bliver det både lærerigt og meningsfuldt. Hvor meget man bør give, kan man overveje ud fra sin egen økonomi – har man mere end de fleste, kan det være værd at give lidt ekstra

Organdonation, bloddonation, plasmadonation eller knoglemarvsdonation kræver, at man tager mod til sig – indtil man selv eller ens nærmeste har brug for det. Det er noget, man kan være stolt af at gøre

Mange nyder at have noget nyt at tage på, eller vokser hurtigt ud af deres tøj. Hvis man kun bruger tøj i kort tid, kan man med fordel købe brugt og give det videre, når man er færdig med det. Andre foretrækker at have få stykker tøj i god kvalitet, som de bruger, til de er slidt op

Konventionel bomuld er et globalt miljøproblem på grund af pesticider og stort vandforbrug. Tekstilfabrikker bidrager til vandforurening og udnytter ofte deres arbejdere. Udover økologisk bomuld findes der flere andre miljøvenlige fibre. Ved køb af ny uld bør man sikre sig, at den er certificeret og produceret uden dyremishandling. Selv udendørstøj fås nu i økologisk bomuld. Mikroplast fra vask af tøj udgør desuden et stort miljøproblem. Til gardiner, duge og sengetøj findes der også økologiske alternativer.

Store butikker tager nogle gange gammelt tøj retur og lover at lave nyt tøj af det. Kvaliteten af billigt tøj gør dog ofte genanvendelse vanskelig. Hvis man konsekvent vælger økologisk eller genanvendt bomuld, kan man til gengæld give sig selv 3 point.

Især producenter af udendørstøj bruger nu genbrugte PET-flasker til deres garn og undgår samtidig de værste kemikalier, som fx PFC. Alligevel er det værd at overveje, om vi i hverdagen virkelig har brug for tøj, der er designet til Himalaya. Syntetiske fibre, også fra fleece-trøjer, afgiver mikroplast til spildevandet, og nogle bruger derfor vaskeposer, der fanger disse fibre. Disse råd gælder primært for tøj lavet af syntetiske materialer og ikke for tøj i økologiske naturfibre, som fx badetøj eller trekking-sandaler

Alle store dagligvarebutikker har nu naturlig kosmetik – fra deodorant til læbestift og solcreme (selvom en mere bæredygtig solcreme er en stor udfordring). Naturlig kosmetik er sundere og mindre miljøskadelig.

Økologiske rengøringsmidler findes overalt. Vigtige egenskaber er bionedbrydelighed og plantebaserede råvarer.

Mange møbler kan ikke tåle at blive flyttet eller skilt ad og samlet igen, da de er billige og af dårlig kvalitet. At vælge holdbare møbler, evt. brugte, sparer ressourcer.

Løvblæsere og -sugere er værre end store plænetraktorer og belaster miljø og jordliv. Brug rive eller kost i stedet.

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fordi apparater er billige, køber vi alt muligt selv. Men vi kan låne af naboer eller leje i byggemarkeder.

Mange apparater kan kan være svære at reparere, men der findes værksteder, også til mobiler, vaskemaskiner mv. Selvom det kan være dyrt at få repereret sine ting, specielt elektronik, giver det en god følelse at gøre noget, der er bedre for klimaet.

Der kommer hele tiden nyt teknik på markedet. At overveje, om vi virkelig behøver dem, og hvad deres affald betyder, gør os mere ansvarlige.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)

At retunere de varer man køber, kan lede til stor klimabelastning. Meget brændes, fordi logistikken er dyrere end varen. Især med tøj bør man undersøge størrelser grundigt.

Motorsport, kunst-skiløb, kiting i fuglereservater, sejlads med biocider, golf med højt vand/kemiforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsspring osv. Alle disse er sjove, men man bør vælge mere miljøvenlige alternativer. (har lidt problemer med denne her, istedet for at nedgøre, komme med alternativer? Mærkelige hobbyer)