Dit land har højst sandsynligt oprigtigt grønne eludbydere, da de køber eller implementerer den passende kapacitet af grøn elektricitet til hver kunde. De andre eludbydere tilbyder kun et elmix. Andelen af grøn el sælges dyrere som en øko-tarif til nogle kunder, mens de øvrige kunder teoretisk set kun modtager andele af gas, kul osv. http://www.imodeler.info/ro?key=CF8Gsu47BnYHLi5NHUWXKVA

Moderne lamper kræver lidt elektricitet, og alligevel burde vi ikke at lade dem brænde unødigt, for eksempel når vi ikke er i rummet i lang tid.

Det sted, vi bor, handler om mere end selve bygningen. Det omfatter det areal, der er forseglet, det byggemateriale, der er brugt, og det rum, der skal opvarmes – alt sammen set i lyset af social retfærdighed. Når flere personer bor i samme husstand, deles rum som køkken, stue og badeværelse. Faktisk stiger boligarealet pr. person generelt, fordi flere ældre bor alene og længere tid i store huse, og fordi antallet af enlige husstande stiger. Ikke alle har mulighed for at genopbygge eller flytte, men dem, der gør, kan være stolte af at reducere deres boligareal og dermed deres ressourceforbrug.

I de fleste stuer og soveværelser er det for varmt om vinteren - vi går rundt i en T-shirt i stedet for at tage tykke trøjer på. Energibesparelsespotentialet er betydeligt. Når temperaturen sænkes, skal man være opmærksom på indeklimaet og den mulige risiko for skimmeldannelse. Dette afhænger først og fremmest af luftfugtigheden.

Intelligent udluftning betyder hverken for sent eller for længe. For sent er, hvis luften allerede er brugt op, så vi bliver trætte, får hovedpine, eller luftfugtigheden bliver for høj. For længe er, når luften allerede er udskiftet og er blevet kold, men vi fortsætter med at lufte, så også vægge og møbler afkøles unødigt. Varme handler grundlæggende om, at ting og luft "vibrerer". Når luften er udskiftet, men genstande og vægge stadig er varme, bliver den friske luft hurtigt opvarmet. Hvis derimod væggene bliver kolde, kan der opstå skimmel, og vi skal bruge dyr energi på at opvarme både luft og materialer igen. CO2-målere kan hjælpe med at lufte ud til rette tid og undgå for lang udluftning. De bør dog ikke bare være en gadget, men bruges aktivt, for eksempel ved at flytte dem mellem rum og låne dem ud til træning. En sjov måde at lære på kan være en konkurrence, hvor deltagerne skal vurdere, hvornår det er tid til at lufte ud – hverken for sent eller for længe.

At spise vegansk betyder, at man undgår fisk, kød, mælk, ost og andre animalske produkter. For mange lyder det helt utænkeligt, dels fordi de ikke vil undvære smagen, og dels fordi de tror, det er usundt. Men smagen behøver man faktisk ikke at gå glip af. Der findes et hav af veganske alternativer, og mange af dem smager lige så godt eller endda bedre end de originale versioner. Man skal bare prøve sig lidt frem, for eksempel med vegansk ost, æggesalat eller burger. Flere og flere, også kendte og sportsfolk, vælger at leve vegansk. Når det gælder sundheden, spiste vores forfædre ofte sundere, end vi gør i dag. De spiste kun lidt kød og fisk, få kornprodukter og til gengæld mange bælgfrugter. Som veganer skal man være opmærksom på vitamin B12 og omega-3 fedtsyrer. B12 kan man tage som kosttilskud eller få gennem berigede fødevarer. Omega-3 findes i hørfrøolie og algeolie. Efter et par måneders vegansk kost kan det være en god idé at få taget en blodprøve for at tjekke, om alt er i balance. De fleste veganere ender med at spise sundere og have mere energi end før. Derudover er der mange gode grunde til at vælge vegansk. Det handler ikke kun om dyrevelfærd, men også om miljøet. En vegansk livsstil hjælper med at bremse skovrydning, fordi der bruges langt mindre land til foderproduktion. Den mindsker udledningen af drivhusgasser som metan fra køer, sparer store mængder drikkevand og reducerer forurening af jord og grundvand

I modsætning til den veganske kost kan en vegetarisk kost også omfatte mælk, ost eller æg. Vegetariske dage er sunde, betyder mindre dyreopdræt og dermed mindre forbrug af jord og vand. Mennesker i den industrialiserede verden forbruger mere end tre gange flere animalske produkter (end hvad?), hvilket ifølge EAT-Lancet-kommissionen ville være sundt for os og planeten(?). Vi behøver ikke at blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitar.

Mad bliver spildt fra marken, i fabrikker, under transport og til sidst af os, restauranterne og supermarkederne. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, hvilket fører til skovrydning og biodiversitetstruede områder med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke kun smide varer ud pga. datomærkning, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbart pålæg og supper af rester), redde specifikt mad (fx for små eller rynkede varer) og også donere rester til fx Fødevarebanken.

Der findes mange fordomme om elbiler, fx at de involverer børnearbejde, kulbaseret strøm, eksplosionsrisiko, at bønder mister jord, bekymring for, om bilen kan køre langt nok på en opladning, eller at den hurtigt mister værdi. Sandheden er, at elbiler – ligesom alle biler – kræver ressourcer og energi. Men hvis man skal have bil, er elbilen klart den bedste løsning, da benzin- og dieselbiler samlet set belaster miljøet langt mere. Mange studier og udtalelser overser, at lithium ikke kun skal vurderes ud fra fodaftrykket fra minedriften én gang. Lithium kan genbruges mange gange over årtier, hvilket reducerer det samlede miljøaftryk betydeligt. Desuden kræver produktion og transport af benzin ofte mere energi pr. 100 km, end en elbil bruger til selve kørslen. Elbiler behøver ikke være dyre, og batterierne behøver ikke være store – vigtigst er adgang til opladning. Strøm på offentlige ladestandere er i dag dyr, selvom det ville være mere relevant at indregne klimabelastning og luftforurening i prisen på benzin og diesel. Hydrogen og syntetiske brændstoffer til biler er generelt ikke praktiske løsninger. De bliver ofte fremhævet af særinteresser, politiske initiativer og modstandere, der ikke ønsker ændringer. Produktionen af begge brændstoffer kræver først grøn strøm, som derefter omdannes til hydrogen eller e-brændstoffer med betydelige energitab. For e-brændstoffer mangler der desuden kulstof, hvilket allerede skaber udfordringer for de få flyselskaber, der har forsøgt at bruge teknologien.

At flyve er en stor oplevelse for de fleste – at opleve fjerne steder. Korte flyrejser burde føre til flyskam – nogle lande planlægger at forbyde indenrigsflyvninger helt. Problemet er både, at vi rejser mange kilometer, selvom energiforbruget pr. person pr. kilometer ikke er så højt, og at drivhusgasserne udledes direkte i de højder, hvor de gør størst skade. Vi bør kun flyve sjældent på lange ture og blive længere de steder. Mange flyver dog flere gange årligt, også inden for Europa – nogle endda til bæredygtighedskonferencer eller bare for at undslippe dårligt vejr. Flyvning er endda subsidieret og ofte billigere end tog eller bil.

Mange forældre både kører og henter deres børn fra skole i bil. Der er ofte muligheder for offentlig transport til skoler, men måske ikke altid til andre fritidsaktiviteter (idræt, musikskole osv.). Her kunne man organisere samkørsel til fritidsaktiviteter. (ændret en del denne her, tonen var utrolig anklagende)

Der er ingen tvivl – at lade bilen stå og tage cyklen føles både godt og er sundt. Hvis man ikke vil blive forpustet, for eksempel på vej til arbejde, kan man vælge en elcykel. Har man meget at transportere, kan man bruge en ladcykel, og ofte kan man endda dele den med andre. Frygter man dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, så det heller ikke længere er et problem

Mange ruter og tidspunkter dækkes ikke af offentlig transport. Det kan ofte betale sig at køre sammen med andre. Selvom bilen bliver hjemme og at man måske skal være lidt mere fleksibel, kan det give stolthed at gøre det rigtige for en bedre verden (være hyggeligt?). Udover samkørsel blandt venner findes der også hjemmesider og apps, der organiserer samkørsel – ofte også for længere ture.

Vi er blevet vant til, at alt er pakket ind, og tænker sjældent over emballagen. For nogle fødevarer koster emballagen faktisk mere at producere end selve indholdet. Ved at være opmærksomme på emballagen sender vi et vigtigt signal til producenter og butikker om, at vi ønsker mere bæredygtige løsninger. Der findes i dag såkaldte emballagefri butikker og steder, hvor man kan bruge genbrugelige beholdere eller medbringe stofposer til løse grøntsager og frugt. Når vi handler på markeder, bør vi altid huske at tage vores egne poser med

At sortere affald konsekvent, inkl. bioaffald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke rigtigt, hvad der hører til hvor. Også specialaffald som batterier, pærer, elektronik osv. skal sorteres korrekt.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men medfører skovrydning, forurening under produktionen og stort energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter og lignende bør være en selvfølge i dag – men det kræver, at vi aktivt vælger det. Genbrugspapir kan også være hvidt, men bør bleges med ilt frem for klor

At spare på papir hjælper med at beskytte skove – genbrugspapir betyder også i sidste ende større efterspørgsel på friske træfibre. Mange ting behøver vi slet ikke printe, men kan gemme på de enheder, vi allerede har. Banker og forsikringer tilbyder rent elektronisk korrespondance. Det er også et spørgsmål, om vi ikke bør læse bøger og magasiner digitalt. Hvis vi alligevel har enhederne, er download og lagring det bedste for miljøet. Hvis vi køber ekstra udstyr og næsten ikke bruger det, er klimaaftrykket større end det sparede papir. Vinderen er biblioteket/udlån. Bøger er dog også en oplevelse og en fin dekoration. Magasiner bliver hurtigt forældede – og online-søgning er nemmere.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne få glæde af dem. Det er nemmere ikke at reparerevores ting end at stå på et loppemarked eller sende noget til en billig pris. Men følelsen af at gøre det rigtige motiverer.

Fairtrade er ikke kun det velkendte mærke – der findes flere forskellige mærker med varierende grad af troværdighed. Fairtrade og økologi er ikke det samme, men nogle mærker forener begge dele. Retfærdige arbejdsforhold verden over bidrager til mindre migration samt mere klima- og fredsbeskyttelse. Især chokolade har desværre ofte en problematisk baggrund med børnearbejde og udnyttelse

Frivilligt arbejde hos fx brandvæsnet, sportsklubben eller andre tilbud i lokalsamfundet er vigtigt for fællesskabet

Når store dele af samfundet ikke føler sig inkluderet, kan radikale strømninger og klimafornægtelse vokse. Nogle politiske aktører og virksomheder udnytter dette. Det er derfor vigtigt, at vi tager stilling både på sociale medier og ved at deltage i samtaler, møder, demonstrationer og lignende. Virksomheder kan også vise hvilken holdning de har og bidrage til forandring

Organdonation, bloddonation, plasmadonation eller knoglemarvsdonation kræver, at man tager mod til sig – indtil man selv eller ens nærmeste har brug for det. Det er noget, man kan være stolt af at gøre

Mange nyder at have noget nyt at tage på, eller vokser hurtigt ud af deres tøj. Hvis man kun bruger tøj i kort tid, kan man med fordel købe brugt og give det videre, når man er færdig med det. Andre foretrækker at have få stykker tøj i god kvalitet, som de bruger, til de er slidt op

Veganske sko og bælter kan nu ikke længere skelnes fra deres lædervarianter. Og hvem lægger mærke til, at garvningsprocesserne skal sikre, at tungmetaller ikke kommer ud i miljøet, eller at læderet er certificeret? Vi bør være forsigtige med visse plasttyper, for eksempel PVC med blødgørere, da de heller ikke er gode for miljøet

Mange møbler kan ikke tåle at blive flyttet eller skilt ad og samlet igen, da de er billige og af dårlig kvalitet. At vælge holdbare møbler, evt. brugte, sparer ressourcer.

Løvblæsere og -sugere er værre end store plænetraktorer og belaster miljø og jordliv. Brug rive eller kost i stedet.

I dag er mange apparater – fra støvsugere og batteridrevne skruemaskiner til fjernsyn – utroligt billige. Hvis man vælger holdbare apparater, eller køber brugte, kan man spare både råmaterialer og energi. Man kan også kigge efter istandsatte produkter.

Fordi apparater er billige, køber vi alt muligt selv. Men vi kan låne af naboer eller leje i byggemarkeder.

Mange apparater kan kan være svære at reparere, men der findes værksteder, også til mobiler, vaskemaskiner mv. Selvom det kan være dyrt at få repereret sine ting, specielt elektronik, giver det en god følelse at gøre noget, der er bedre for klimaet.

Der kommer hele tiden nyt teknik på markedet. At overveje, om vi virkelig behøver dem, og hvad deres affald betyder, gør os mere ansvarlige.

Fyrværkeri er et problem for dyr, miljø og producenter. Ultrafine partikler er en stor belastning. (Fjernet en del, se engelsk)

At retunere de varer man køber, kan lede til stor klimabelastning. Meget brændes, fordi logistikken er dyrere end varen. Især med tøj bør man undersøge størrelser grundigt.

Motorsport, kunst-skiløb, kiting i fuglereservater, sejlads med biocider, golf med højt vand/kemiforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsspring osv. Alle disse er sjove, men man bør vælge mere miljøvenlige alternativer. (har lidt problemer med denne her, istedet for at nedgøre, komme med alternativer? Mærkelige hobbyer)