Dit land har sandsynligvis rigtige grønne el-leverandører, da de indkøber eller implementerer de nødvendige kapaciteter af grøn strøm til hver kunde. De andre el-leverandører tilbyder kun en el-mix. Andelen af grøn strøm sælges dyrere som øko-tarif til nogle kunder, mens de andre kunder teoretisk kun modtager andele af gas, kul osv.

Det er altid en overvejelse, om videre brug af et ældre apparat ikke kræver mindre energi eller vand end produktionen af et nyt, energieffektivt apparat. Derfor skal energibehovet over hele produktets livscyklus (fra produktion til brug til bortskaffelse) tages i betragtning. Nogle gange har nogen brug for et andet apparat og har ikke råd til et nyt – så giver et brugt apparat fra en, der har købt et nyt, mere økonomisk apparat, selvfølgelig også mening. Med nogle apparater opnås topværdier kun med store mængder, fx vaskemaskiner med stor kapacitet. Det skal undersøges, om topværdierne også gælder ved lavere fyldningsmængder, fx for enkeltpersonshusstande.

LED-‘pærer’ fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Streaming kan næppe stoppes. Det er bekvemt, hvis alle data automatisk sikkerhedskopieres i skyen og kan tilgås overalt, og det er lige så bekvemt, hvis alle udsendelser kan ses ‘on demand’. Men streaming over hele verden betyder et betydeligt energibehov, og infrastrukturen til sendemaster sluger plads og råstoffer og forårsager sandsynligvis også skadelig stråling. En løsning er derfor at give lidt afkald på komforten og måske også gå mere ud i naturen i stedet for at sidde foran skærmen. Detaljeret kan man stadig downloade mere hjemme med fiber end på farten med ældre mobilnet.

Bevægelsessensorer giver mening i alle rum inkl. udendørs, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, fx i gang, kælder, garage osv. Det er vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Standby-forbrug nævnes ofte. Fx hvis et tv bruger 5 watt i standby, er det 120 Wh pr. dag, ca. en ottendedel kWh, som koster ca. 35 øre. Næppe nogen rejser sig for 5 øre om dagen for at slukke tv’et, eller slukke for routeren om natten, eller lukke computeren ned. Eller gør de? Hvor mange watt-timer kunne spares dagligt i alle husstande? Ville denne overvejelse påvirke dine handlinger?

Moderne lamper bruger lidt strøm, men det kan stadig betale sig ikke at lade dem brænde unødvendigt, fx når vi ikke er i rummet i længere tid.

Udover at hvert apparat kan have et højt strømforbrug, er der stadig nogle unødvendige ting, der bruger meget strøm: Tørretumbler, sauna, affugter, havedamspumper, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde er at se, hvor meget du afviger fra gennemsnitsforbruget i Tyskland og så tænke over, hvad det skyldes. Hvis du oplader en elbil hjemme, bør du se, hvad der kan tilskrives den (enten tilbyder bilen denne vurdering, eller du bruger en separat elmåler til dette).

Det areal, vi har brug for at bo på, betyder det areal, der er befæstet, det byggemateriale, der er nødvendigt, og det rum, der skal opvarmes – og alt dette med tanke på social retfærdighed. Hvis du udlejer en lejlighed, et feriehus eller et hotelværelse, kan mindre versioner være et smart valg.

Termisk isolering er ekstremt vigtig. Investering her betyder energibesparelse og lavere omkostninger. Argumentet om, at byggeri så bliver for dyrt, skal nuanceres. Én vej er at isolere mindre boligarealer. En anden at blive mere effektiv generelt. Så bliver økologiske byggematerialer også overkommelige. Gamle huse, der ikke længere kan isoleres fornuftigt, er måske så meget mere værd som nybyggeri, at finansiering ikke er et problem. (Tallene gælder for Tyskland)

Lange og varme bade betyder vand- og energiforbrug og i sidste ende høje omkostninger. Andre effekter er endnu mere imponerende i netværket – vidste du, at lange bade kan være ansvarlige for flygtninge og livskvalitet i Tyskland? Vi tager fx spareknap på toilettet for givet.

Der bruges meget vand til dagligt friske håndklæder og ofte skiftet sengetøj. Et skilt på badeværelset kan forklare, at håndklæder kun kommer til vask, når de ligger på gulvet. Det er endnu nemmere, hvis gæsten selv beder om rengøring af værelset via et skilt på døren.

Turisttilbud kan undvære pool, gøre den lille, minimere forurening (afdækning, påbud om forudgående brusebad, effektive filtre) eller fylde den med havvand (eller bruge naturlige damme).

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal angive vandforbrug ved køb. Det kan betale sig at sammenligne vand- og energiforbrug og undersøge testresultater, fx fra Forbrugerrådet Tænk.

Byggematerialer som beton, puds, stål eller aluminium har et højt økologisk fodaftryk og betyder mange drivhusgasser. Skumplast-isolering kritiseres også. Konventionelle malinger og lim har ofte ukendte negative konsekvenser, som fører til giftige udledninger ved affaldsforbrænding. Naturlige byggematerialer og farver er dyrere, men ikke-naturlige materialer er ofte meget dyre at bortskaffe. Det er den gode følelse, bedre lugt og sundere byggebilogi, der motiverer os.

Solvarme gør det muligt at opvarme vand over en del af tagfladen det meste af året og bruge det til varmt vand eller endda opvarmning. Det er ret billigt at anskaffe – kun rør skal lægges, og varmen overføres via varmeveksler. Da solvarme hovedsageligt virker i solskin, foreslås det ofte at installere PV-moduler på samme flade og elektrisk opvarme vandet. Udbyttet i kW er højere med solvarme, men installationen af PV er lettere.

Ventilationsanlæg er længe standard i passive og aktive huse. De hjælper ikke kun med at lufte korrekt – ikke for sent og ikke for længe – men også med at fjerne en stor del af varmen fra den varme, ‘brugte’ luft. Spildevandsvarmegenvinding er sjælden.

I de fleste stuer og soveværelser er der for varmt om vinteren – vi går rundt i T-shirt i stedet for at tage en tyk trøje på. Energibesparelsespotentialet er betydeligt. Ved sænkning af temperaturen skal der tages hensyn til indeklima og risiko for skimmelsvamp. Det afhænger især af luftfugtigheden.

Aircondition vinder også frem i tempererede egne. Intelligent byggeri og ventilation samt brug af termorullegardiner kan undgå disse strømslugere. I varme egne kan gæsterne oplyses. Ofte er en ventilator også nyttig.

Intelligent udluftning betyder ikke for sent og ikke for længe. Det er for sent, når vi bliver trætte, får hovedpine og luftfugtigheden bliver for høj. Det er for længe, når luften allerede er udskiftet og kølig, men vi også lufter materialerne (vægge, møbler) længere. CO2-målere hjælper med at lufte i tide og ikke for længe. De bør ikke være et unødvendigt gadget, men bruges til træning i rummene og gerne udlånes. En sjov konkurrence er, hvor gode folks sanser er til at lufte i tide og ikke for længe.

Vegansk betyder at undlade fisk, kød, mælk, ost og andre animalske fødevarer. Utænkeligt for mange, dels pga. smagen, dels fordi de anser det for usundt. Blandt de mange veganske alternativer smager noget sikkert lige så godt eller bedre. Vi skal bare prøve det – fra vegansk ost til æggesalat til burgere. Mange kendte og sportsfolk er veganere. Vegansk boomer. Sundhedsmæssigt skal man være opmærksom på B12 og omega 3-fedtsyrer. B12 kan købes som sugetablet (eller som tilsætning i fødevarer, der så ikke længere kaldes økologiske). Omega 3 fås i hørfrø- og algeolie. Efter nogle måneder som veganer kan en blodprøve vise eventuelle mangler. Som regel spiser veganere sundere og er mere fit end andre. Ud over etiske grunde hjælper veganere med at forhindre skovrydning, da de fleste arealer bruges til foder. Vi kan ikke brødføde verdens voksende befolkning som vi tyskere gør. Veganere forhindrer også drivhusgasser fra køers metan, sparer enorme mængder drikkevand og forhindrer forurening af jord, grundvand og vandløb. Hoteller, pensioner, restauranter bør tilbyde veganske alternativer, gerne informere om fordelene og i dialog med gæsterne finde ud af, hvad der er populært. En reel formynderi virker ikke – snarere følelsen af stolthed over at gøre noget bedre, i det mindste delvist.

I modsætning til vegansk kost kan vegetarisk også inkludere mælk, ost eller æg. Vegetardage er sunde, betyder mindre dyrehold og dermed mindre forbrug af jord og vand. Tyskere spiser mere end tre gange så mange animalske produkter, som EAT-Lancet-kommissionen anbefaler for sundhed og planet. Hoteller, pensioner, restauranter bør tilbyde veganske alternativer, informere om fordelene og i dialog med gæsterne finde ud af, hvad der er populært. Vi behøver ikke blive veganere eller vegetarer med det samme, men måske bare fleksitarer.

Mad fra regionen, fra torvet og gårdbutikken er ikke transporteret langt (dog med undtagelser) og styrker den lokale økonomi. Der er dog også ineffektive korte transporter, når køretøjer med lidt last kører til salgsstederne. E-mobilitet og ladcykler kan hjælpe her. Desværre spilles regionalt ofte ud mod økologisk: regional, sprøjtet mad er ikke så godt som regional økologisk mad, og regionalt kød er ikke så godt for miljøet som at undlade kød.

Økologi er ekstremt vigtigt for biodiversitet. Vi har den største artsudryddelse siden dinosaurerne, og konsekvenserne er større end klimaforandringerne. Pesticider og kunstgødning truer vores fremtid. Jorden fra økologisk landbrug lagrer mere kulstof og hjælper mod klimakatastrofen. Modargumentet er ofte, at udbyttet i økologisk landbrug er lavere end i industrilandbrug, og derfor skal flere skove ryddes. Det gælder fx korn, som ikke er ubegrænset sundt. Men hvis vi spiser mindre kød, spilder mindre mad og spiser flere bælgfrugter, har vi masser af plads og kan brødføde hele verden økologisk og endda plante mere skov. Økologi er dyrere. Men mange omkostninger kan spares ved mindre kød, og man kan købe og lave mad intelligent. Det bør også overvejes, om der overhovedet skal være så lav en eksistensminimum – miljøpolitik er også socialpolitik.

Bælgfrugter er ikke kun en alternativ vegetabilsk proteinkilde til animalske produkter, men også ekstremt vigtige for verdens ernæring. De binder kvælstof fra luften i jorden og kan opnå lige så høje udbytter i økologisk landbrug som i industrilandbrug. Så vi skal fælde færre skove. Bælgfrugter er sundere end korn. Harari beskriver i Sapiens, hvordan vi kunne blive meget ældre, hvis vi ikke spiste så mange kornprodukter. Bælgfrugter er også vigtige for bier og biodiversitet. Lupin vokser fx i Nordtyskland og kan bruges til køderstatning, yoghurt, kaffesurrogat, is eller endda pasta.

Mad spildes fra marken til fabrikker og transport til vi selv, restauranter og supermarkeder smider ud. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, og dermed ryddes skove og biodiversitet trues med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke smide ud kun pga. bedst før-dato, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbare pålæg og supper af rester), redde mad (fx for små eller rynkede varer) og donere rester til fx fødevarebanker.

Der er mange fordomme mod elbiler: børnearbejde, kulstrøm, eksplosionsfare, ekspropriation af landmænd, rækkeviddeangst, værditab osv. Det er sandt: Som alle biler er elbiler også et spild af råstoffer og energi. Men hvis bil, så er elbilen den bedste løsning, da benzin og diesel klarer sig endnu dårligere på alle områder. Mange studier eller lægudtalelser begår en fejl: Det omdiskuterede lithium skal ikke kun tælles med sit fodaftryk fra udvinding, men dette skal reduceres med de mange gange, lithium genanvendes gennem årtier. Hvad få ved: Benzin indeholder næsten samme mængde elektrisk energi pr. 100 km til produktion og transport, som en elbil bruger til kørslen. Elbiler behøver ikke være så dyre, og batterier ikke så store – ladeinfrastruktur er vigtigere. Strøm på offentlige ladestandere er overraskende dyr, selvom det ville være vigtigere at lægge klima- og luftforureningsomkostninger på benzin og diesel. Hydrogen og syntetiske brændstoffer i biler er nonsens.

Hvis du ikke har garage eller indkørsel med egen stikkontakt, er du afhængig af ladestandere i det offentlige rum og på arbejdspladsen. Ladeinfrastrukturen skal være der, før folk skifter til elbil. At tilbyde gæster og ansatte nok ladestandere er en reel konkurrencefordel.

Lokal offentlig transport og også fjerntransport med tog og bus betyder betydeligt mindre energi- og ressourceforbrug end individuel transport med bil eller motorcykel. Hoteller kan opfordre gæster til at bruge offentlig transport, fx med information om HVORDAN, HVORFOR eller gratis billetter.

En premium SUV kan veje over 2,5 ton og bruger mere end dobbelt så meget som økonomiske biler. Van, busser er lignende – men har nogle gange berettigelse, fx som 7-sæder eller til regelmæssig transport. Til sjældne transporter bør der være lejebiler eller trailere. Der er en global trend mod SUV’er. De giver os ubevidst en følelse af robusthed. Men større biler bruger flere råstoffer. Udtrykket SUV-skam bruges om at opføre sig egoistisk hensynsløst over for fremtidige generationer gennem SUV’er, sammenligneligt med flyskam.

Hvad der for nylig har været en succes i nogle lande og byer, er stadig et problem i Tyskland: at give cyklister forrang over biltrafik. Villigheden til at cykle, selv i dårligt vejr, er større end nogensinde. E-ladcykler gør det muligt at undvære bil nr. 2. Et gæstested kan gøre meget fra sikkert cykelskur med lademulighed til udlejning af cykler.

Især ældre elcykler skal lades oftere, og mange tøver med cykelferie, fordi cyklerne ikke er de nyeste. Værter kunne opsætte en reparationsstation.

At lade bilen stå og tage cyklen er en stolt følelse og sundt. Hvis man ikke vil anstrenge sig – fx på vej til restaurant eller museum – kan man overveje en elcykel. Har man meget at transportere, en ladcykel. Og hvis man frygter dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, der modbeviser argumentet. Værter kan aktivt reklamere for deres tilbud.

At sortere affald konsekvent, inkl. grønt affald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke, hvad der hører til hvor. Restaffald koster det offentlige mange penge, mens genanvendeligt og grønt affald er gratis. Også specialaffald som batterier, pærer, el-apparater skal bortskaffes korrekt. Hoteller og events kan opsætte affaldssortering med informationsskilte overalt. Generelt kan et skilt vise, at rengøringspersonalet sorterer for gæsterne. Men bedre, at gæsterne selv gør det.

At spare på papir hjælper med at beskytte skovene – genbrugspapir betyder også i sidste ende mere efterspørgsel efter frisk papirmasse fra træer. Vi behøver slet ikke at udskrive mange ting, men kan gemme dem på enheder, vi allerede har. Til interne processer, men også i dialogen med kunder, bør digitale formularer fortsat vinde frem. Gæster kan fx spørge, hvis de har brug for en papirfaktura.

Efter emballagefri og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe vores mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og nogle regionale leveringsservices). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i landet, eller om fx nordtysk øl fyldes i tomme flasker fra Bayern og omvendt. Hvilken energi koster det at rengøre emballagen? I nogle studier er kompositemballage eller let genanvendelige dåser det bedre alternativ. Det er vigtigt at lukke regionale kredsløb. Skal emballagen være af glas eller plast? Glas genanvendes oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Mange ting smides ud, selvom andre kunne bruge dem. Det er mere bekvemt ikke at reparere eller sælge end at stå på loppemarked eller sende for lidt penge. Men den gode følelse af at gøre det rigtige motiverer.

Befæstelse af arealer er et problem, ikke kun i voksende byer, men også i Danmark. Vi bor på for meget plads, bygger stadig nye veje og indkørsler, og vores terrasser bliver større. At undlade at befæste, bygge i højden, bruge vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage (se eget punkt) og udvide huset i højden for at give flere mennesker plads på samme areal er værdifulde skridt. En engelsk græsplæne er fx ikke særlig værdifuld sammenlignet med en blomstereng eller køkkenhave. Virksomheder kan systematisk se på, hvilke arealer der ikke skal befæstes og måske så blomsterenge. Et infoskilt kan gøre en stolt.

Mange steder er moser, vandløb osv. gået tabt pga. bebyggelse og intensivt landbrug. Genopretning betyder ofte stor gevinst for biodiversitet, klima og oversvømmelsesbeskyttelse.

Insekthoteller, gamle træstubbe og dødt træ, redekasser og evt. flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten på. Skoleklasser kan også deltage.

Tidligere var det omdiskuteret, om fugle skulle fodres, men i dag er det klart, at vi efterlader for lidt til fuglene i vores haver. Mange mener, vi bør fodre dem hele året.

Vores fremtidige føde afhænger af insekter, der bestøver planterne. Mange bestøvere er truede, og vi kan hjælpe ved at plante blomster. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige. Frugttræer og de fleste grøntsager er gode for bier og biodiversitet.

Fortove kan holdes fri for ukrudt mekanisk eller med flammer, eller ukrudtet kan få lov at gro. Bede kan holdes fri for ukrudt mekanisk eller anlægges, så ukrudt ikke gør noget. Pesticider er en af hovedårsagerne til artsudryddelse og vandforurening.

Det handler om at bo og arbejde i regionen og styrke fællesskabet. Fuglekassen fra et socialt værksted eller solceller fra den lokale elektriker. Kommunale udbud skal selvfølgelig være lovlige. Hvis arbejdet er godt, kan et diskret reklameskilt gøre opmærksom på håndværkeren.

Fairtrade forbindes ofte med det kendte mærke, men der findes også andre mærker – nogle greenwasher, andre gør det bedre. Fair er ikke altid øko, og øko er ikke altid fair (men nogle mærker kombinerer begge). Fair arbejdsforhold globalt giver mindre migration, mere klimabeskyttelse og en fredeligere verden. Chokolade er et eksempel med børneslaveri i produktionen. Virksomheder og events kan gå forrest med fair produkter i mad, arbej

Mange, der tjener over gennemsnittet, kan kun gøre det, fordi andre tjener under gennemsnittet. Kløften mellem rig og fattig bliver stadig større. Forbrugere klager over lave lønninger, men accepterer sjældent en prisstigning på 50 øre. Hvad vi fortjener, er ikke kun et spørgsmål om flid, men et resultat af flid, dygtighed og de rigtige rammer. Kender man mange dygtige og flittige mennesker, der bare ikke har heldet med sig, udvikler man empati og vilje til at betale mere, selv hvis det blot er via drikkepenge. Virksomheder kan gå foran med et godt eksempel, særligt for lavtlønnede opgaver, indenfor rammerne af deres muligheder.

Frivilligt arbejde, hvad enten det er i brandvæsenet, idrætsforeningen eller hjælpen i nabolaget, er utroligt vigtigt for fællesskabet og samfundet.

Møbler kan sjældent tåle at blive flyttet eller skilt ad. De er billige, men forretningsmodellen er, at vi hurtigt køber nyt. Vælger vi holdbare og reparerbare møbler, sparer vi ressourcer og energi. Det er overraskende, hvor meget godt brugt der findes.

Løvsugere og blæsere er værre end at slå små græsplæner med store traktorer. De larmer, udleder skadelige partikler og skader jordens organismer mere end rive eller kost.

Mange apparater er overraskende billige nu, men det hjælper miljøet at satse på holdbare eller brugte apparater og dermed spare på råstoffer og energi.

Mange apparater kan ikke længere repareres, fx hvis en styring går i stykker og koster mere end et nyt apparat. Men der findes værksteder til mobiltelefoner, vaskemaskiner, plæneklippere osv. Selv hvis det koster som et nyt, giver det en god følelse at gøre noget godt for verden.

Returvarer er blevet et stort problem – mange returnerede varer bliver brændt, fordi logistikken er dyrere end varens værdi. Især tøj: Bedre at undersøge størrelser grundigt, end at bestille tre og returnere to. Andre produkter kunne undgås at returnere, hvis vi undersøgte dem bedre på forhånd.

Transparens i forsyningskæden bør ikke kun gælde for store virksomheder. Det gælder også viden om arbejdsforholdene, hvor produkter fremstilles. Børnearbejde, slaveri og umenneskelige vilkår er stadig udbredt i mange ressourcer og fabrikker. Virksomheder kan presse på og betale bedre.

Især i starten af forsyningskæderne er der massiv miljøbelastning og landrøveri (fx rydning). At fokusere på standarder gør råvarer dyrere. Men transparens og overholdelse af standarder kan bidrage til bedre markedsføring af slutprodukter.

Fyrværkeri og kanonslag er problematiske for både dyr, miljø og mennesker, der producerer dem. Ultrafine partikler er ekstreme. Alt dette kun fordi (mest) mænd ønsker opmærksomhed og beundring.

Det handler ikke om skaterbaner eller kunstgræsbaner, men om motorsport, skiløb på kunstig sne, kitesurfing i fuglereservater, sejlbåde med biocider, golf med højt vandforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsudspring osv. Disse aktiviteter er sjove, men det belønnes, hvis vi aktivt tilbyder miljøvenlige alternativer og får gæster til at genoverveje deres valg.

Flyers og links på hjemmesider kan informere om bæredygtige tilbud – eller man tilbyder selv bæredygtige aktiviteter.