Dit land har sandsynligvis rigtige grønne el-leverandører, da de indkøber eller implementerer de nødvendige kapaciteter af grøn strøm til hver kunde. De andre el-leverandører tilbyder kun en el-mix. Andelen af grøn strøm sælges dyrere som øko-tarif til nogle kunder, mens de andre kunder teoretisk kun modtager andele af gas, kul osv.

LED-‘pærer’ fås nu til alle lamper, også med behageligt varme lysfarver.

Bevægelsessensorer giver mening i alle rum inkl. udendørs, hvor vi potentielt lader lyset brænde for længe, fx i gang, kælder, garage osv. Det er vigtigt, at lyset ikke er tændt for længe.

Standby-forbrug nævnes ofte. Fx hvis et tv bruger 5 watt i standby, er det 120 Wh pr. dag, ca. en ottendedel kWh, som koster ca. 35 øre. Næppe nogen rejser sig for 5 øre om dagen for at slukke tv’et, eller slukke for routeren om natten, eller lukke computeren ned. Eller gør de? Hvor mange watt-timer kunne spares dagligt i alle husstande? Ville denne overvejelse påvirke dine handlinger?

Moderne lamper bruger lidt strøm, men det kan stadig betale sig ikke at lade dem brænde unødvendigt, fx når vi ikke er i rummet i længere tid.

Udover at hvert apparat kan have et højt strømforbrug, er der stadig nogle unødvendige ting, der bruger meget strøm: Tørretumbler, sauna, affugter, havedamspumper, akvarievarmere, terrassevarmere osv. Den nemmeste måde er at se, hvor meget du afviger fra gennemsnitsforbruget i Tyskland og så tænke over, hvad det skyldes. Hvis du oplader en elbil hjemme, bør du se, hvad der kan tilskrives den (enten tilbyder bilen denne vurdering, eller du bruger en separat elmåler til dette).

Termisk isolering er ekstremt vigtig. Investering her betyder energibesparelse og lavere omkostninger. Argumentet om, at byggeri så bliver for dyrt, skal nuanceres. Én vej er at isolere mindre boligarealer. En anden at blive mere effektiv generelt. Så bliver økologiske byggematerialer også overkommelige. Gamle huse, der ikke længere kan isoleres fornuftigt, er måske så meget mere værd som nybyggeri, at finansiering ikke er et problem. (Tallene gælder for Tyskland)

Der bruges meget vand til dagligt friske håndklæder og ofte skiftet sengetøj. Et skilt på badeværelset kan forklare, at håndklæder kun kommer til vask, når de ligger på gulvet. Det er endnu nemmere, hvis gæsten selv beder om rengøring af værelset via et skilt på døren.

Turisttilbud kan undvære pool, gøre den lille, minimere forurening (afdækning, påbud om forudgående brusebad, effektive filtre) eller fylde den med havvand (eller bruge naturlige damme).

Apparater som vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal angive vandforbrug ved køb. Det kan betale sig at sammenligne vand- og energiforbrug og undersøge testresultater, fx fra Forbrugerrådet Tænk.

Vi kan bruge regnvand til havevanding, hvis tagmaterialet er uproblematisk. Med større indsats også til vaskemaskine og toiletskyl. Økonomisk tager det lang tid, før det kan betale sig, men det er en god ting.

Byggematerialer som beton, puds, stål eller aluminium har et højt økologisk fodaftryk og betyder mange drivhusgasser. Skumplast-isolering kritiseres også. Konventionelle malinger og lim har ofte ukendte negative konsekvenser, som fører til giftige udledninger ved affaldsforbrænding. Naturlige byggematerialer og farver er dyrere, men ikke-naturlige materialer er ofte meget dyre at bortskaffe. Det er den gode følelse, bedre lugt og sundere byggebilogi, der motiverer os.

Ventilationsanlæg er længe standard i passive og aktive huse. De hjælper ikke kun med at lufte korrekt – ikke for sent og ikke for længe – men også med at fjerne en stor del af varmen fra den varme, ‘brugte’ luft. Spildevandsvarmegenvinding er sjælden.

Mad fra regionen, fra torvet og gårdbutikken er ikke transporteret langt (dog med undtagelser) og styrker den lokale økonomi. Der er dog også ineffektive korte transporter, når køretøjer med lidt last kører til salgsstederne. E-mobilitet og ladcykler kan hjælpe her. Desværre spilles regionalt ofte ud mod økologisk: regional, sprøjtet mad er ikke så godt som regional økologisk mad, og regionalt kød er ikke så godt for miljøet som at undlade kød.

Hvad er bedst – den økologiske æble fra New Zealand eller det sprøjtede æble fra regionen? Svar: begge er forkerte. Økologisk mad fra regionen betyder mindre transport og er derfor endnu bedre end økologisk mad med lang transport.

Sæsonbestemte økologiske produkter har, ud over at være regionale, også mindre energiforbrug til opbevaring. I de respektive måneder er der andre produkter tilgængelige, så vi kan spise sundt og velsmagende hele året med lidt transport og opbevaring ift. en sæsonkalender.

Mad spildes fra marken til fabrikker og transport til vi selv, restauranter og supermarkeder smider ud. Det betyder, at der skal bruges mere areal til dyrkning, og dermed ryddes skove og biodiversitet trues med sprøjtemidler og gødning. Vi kan handle mere målrettet, ikke smide ud kun pga. bedst før-dato, gemme mad i husholdningen (fx fryse bananer eller lave holdbare pålæg og supper af rester), redde mad (fx for små eller rynkede varer) og donere rester til fx fødevarebanker.

Gæster kan opfordres til at ankomme uden bil. Allerede på hjemmesiden kan virksomheder og arrangører reklamere for det, vise offentlig transport, lave kombinerede tilbud, tilbyde shuttle til stationen osv.

Der er mange fordomme mod elbiler: børnearbejde, kulstrøm, eksplosionsfare, ekspropriation af landmænd, rækkeviddeangst, værditab osv. Det er sandt: Som alle biler er elbiler også et spild af råstoffer og energi. Men hvis bil, så er elbilen den bedste løsning, da benzin og diesel klarer sig endnu dårligere på alle områder. Mange studier eller lægudtalelser begår en fejl: Det omdiskuterede lithium skal ikke kun tælles med sit fodaftryk fra udvinding, men dette skal reduceres med de mange gange, lithium genanvendes gennem årtier. Hvad få ved: Benzin indeholder næsten samme mængde elektrisk energi pr. 100 km til produktion og transport, som en elbil bruger til kørslen. Elbiler behøver ikke være så dyre, og batterier ikke så store – ladeinfrastruktur er vigtigere. Strøm på offentlige ladestandere er overraskende dyr, selvom det ville være vigtigere at lægge klima- og luftforureningsomkostninger på benzin og diesel. Hydrogen og syntetiske brændstoffer i biler er nonsens.

Hvis du ikke har garage eller indkørsel med egen stikkontakt, er du afhængig af ladestandere i det offentlige rum og på arbejdspladsen. Ladeinfrastrukturen skal være der, før folk skifter til elbil. At tilbyde gæster og ansatte nok ladestandere er en reel konkurrencefordel.

Lokal offentlig transport og også fjerntransport med tog og bus betyder betydeligt mindre energi- og ressourceforbrug end individuel transport med bil eller motorcykel. Hoteller kan opfordre gæster til at bruge offentlig transport, fx med information om HVORDAN, HVORFOR eller gratis billetter.

En premium SUV kan veje over 2,5 ton og bruger mere end dobbelt så meget som økonomiske biler. Van, busser er lignende – men har nogle gange berettigelse, fx som 7-sæder eller til regelmæssig transport. Til sjældne transporter bør der være lejebiler eller trailere. Der er en global trend mod SUV’er. De giver os ubevidst en følelse af robusthed. Men større biler bruger flere råstoffer. Udtrykket SUV-skam bruges om at opføre sig egoistisk hensynsløst over for fremtidige generationer gennem SUV’er, sammenligneligt med flyskam.

Hvad der for nylig har været en succes i nogle lande og byer, er stadig et problem i Tyskland: at give cyklister forrang over biltrafik. Villigheden til at cykle, selv i dårligt vejr, er større end nogensinde. E-ladcykler gør det muligt at undvære bil nr. 2. Et gæstested kan gøre meget fra sikkert cykelskur med lademulighed til udlejning af cykler.

Især ældre elcykler skal lades oftere, og mange tøver med cykelferie, fordi cyklerne ikke er de nyeste. Værter kunne opsætte en reparationsstation.

At lade bilen stå og tage cyklen er en stolt følelse og sundt. Hvis man ikke vil anstrenge sig – fx på vej til restaurant eller museum – kan man overveje en elcykel. Har man meget at transportere, en ladcykel. Og hvis man frygter dårligt vejr, findes der i dag god cykelbeklædning, der modbeviser argumentet. Værter kan aktivt reklamere for deres tilbud.

Vi er vant til, at alt er pakket ind, og vi tænker ikke meget over emballagen. For nogle fødevarer er emballagen dyrere end indholdet. At være opmærksom på emballagen sender et signal til producenter og forhandlere. For mad findes der såkaldte emballagefri butikker eller i det mindste mulighed for at bruge pantbeholdere eller medbragte stofposer til løse grøntsager og frugt. På alle markeder bør vi have egne poser med.

At sortere affald konsekvent, inkl. grønt affald, glas og papir, er ikke så selvfølgeligt, som man skulle tro. Mange gør sig ikke umage og ved ikke, hvad der hører til hvor. Restaffald koster det offentlige mange penge, mens genanvendeligt og grønt affald er gratis. Også specialaffald som batterier, pærer, el-apparater skal bortskaffes korrekt. Hoteller og events kan opsætte affaldssortering med informationsskilte overalt. Generelt kan et skilt vise, at rengøringspersonalet sorterer for gæsterne. Men bedre, at gæsterne selv gør det.

Ikke-genbrugspapir er ofte billigere, men betyder fældning af skove, forurening af vand under produktion og højt energiforbrug. Genbrugspapir til toiletpapir, skrivepapir, emballage, kuverter, gavepapir osv. bør være en selvfølge i dag. Men vi skal være opmærksomme og vælge det. Genbrugspapir er også snehvidt, men bør ikke bleges med klor, men ilt. En note på menukortet

At spare på papir hjælper med at beskytte skovene – genbrugspapir betyder også i sidste ende mere efterspørgsel efter frisk papirmasse fra træer. Vi behøver slet ikke at udskrive mange ting, men kan gemme dem på enheder, vi allerede har. Til interne processer, men også i dialogen med kunder, bør digitale formularer fortsat vinde frem. Gæster kan fx spørge, hvis de har brug for en papirfaktura.

Efter emballagefri og for drikkevarer efter postevand er det bedste, vi kan gøre, at købe vores mad i genbrugsemballage. (Der findes også genbrugskasser til kontorartikler og nogle regionale leveringsservices). Spørg også, om emballagen transporteres tom rundt i landet, eller om fx nordtysk øl fyldes i tomme flasker fra Bayern og omvendt. Hvilken energi koster det at rengøre emballagen? I nogle studier er kompositemballage eller let genanvendelige dåser det bedre alternativ. Det er vigtigt at lukke regionale kredsløb. Skal emballagen være af glas eller plast? Glas genanvendes oftere, plast er lettere og kræver mindre energi under transport.

Befæstelse af arealer er et problem, ikke kun i voksende byer, men også i Danmark. Vi bor på for meget plads, bygger stadig nye veje og indkørsler, og vores terrasser bliver større. At undlade at befæste, bygge i højden, bruge vandgennemtrængelige belægninger, grønne tage (se eget punkt) og udvide huset i højden for at give flere mennesker plads på samme areal er værdifulde skridt. En engelsk græsplæne er fx ikke særlig værdifuld sammenlignet med en blomstereng eller køkkenhave. Virksomheder kan systematisk se på, hvilke arealer der ikke skal befæstes og måske så blomsterenge. Et infoskilt kan gøre en stolt.

Insekthoteller, gamle træstubbe og dødt træ, redekasser og evt. flagermuskasser er gode måder at øge biodiversiteten på. Skoleklasser kan også deltage.

Vores fremtidige føde afhænger af insekter, der bestøver planterne. Mange bestøvere er truede, og vi kan hjælpe ved at plante blomster. Nogle planter er hverken bi- eller fuglevenlige. Frugttræer og de fleste grøntsager er gode for bier og biodiversitet.

Skader vi de regionale økologiske landmænd, hvis vi dyrker på offentlige arealer? Nej, for de færreste kan selv passe det. Problemet er arealforbruget. Engelske græsplæner, prydplanter og ukrudtsbekæmpelse skader jorden og biodiversiteten. Naturvenlige afgrøder er nødvendige. Permakultur og flerårige planter kan være løsningen. Samarbejde med biavlere og skoler, offentlige haver og sponsorater er gode tiltag. Urban gardening er også populært, fx med højbede på taget.

Grønne tage, fx på garager og skure, er et godt forsøg på at modvirke befæstelse og artsudryddelse. Hvis arealet vender mod solen, kan det også bruges til solceller. Flade tage kan have PV-moduler, hvor der stadig kan gro lidt under. Der findes også bifaciale solceller, der lader lys passere og genererer energi på begge sider.

Sjældne og eksotiske (ikke invasive) arter giver ofte mindre udbytte end standardafgrøder, men de smager ofte bedre, giver samtaleemner og øger biodiversiteten. Gårde bør vælge robuste planter, der kan klare ekstremt vejr. Mangfoldighed giver modstandsdygtighed mod sygdomme.

Bevidstheden om naturvenlig udendørsbelysning er steget. Der findes stjernebyer, der ikke vil "forurene" nattehimlen med lys. Gadelygter bør ikke lyse op i træerne, og lysfarven har betydning for, hvor mange insekter tiltrækkes. I haven kan vi gøre meget forkert med for kraftigt lys, bevægelsessensorer, der forstyrrer pindsvin, eller billige solcellelamper, der ikke lader haven blive mørk.

Vejsalt er bekvemt og sikkert, men en stor belastning for kæledyr, træer og overfladevand. At erstatte det med grus kræver mere arbejde, men det er det værd.

Det handler om at bo og arbejde i regionen og styrke fællesskabet. Fuglekassen fra et socialt værksted eller solceller fra den lokale elektriker. Kommunale udbud skal selvfølgelig være lovlige. Hvis arbejdet er godt, kan et diskret reklameskilt gøre opmærksom på håndværkeren.

Fairtrade forbindes ofte med det kendte mærke, men der findes også andre mærker – nogle greenwasher, andre gør det bedre. Fair er ikke altid øko, og øko er ikke altid fair (men nogle mærker kombinerer begge). Fair arbejdsforhold globalt giver mindre migration, mere klimabeskyttelse og en fredeligere verden. Chokolade er et eksempel med børneslaveri i produktionen. Virksomheder og events kan gå forrest med fair produkter i mad, arbej

Mange, der tjener over gennemsnittet, kan kun gøre det, fordi andre tjener under gennemsnittet. Kløften mellem rig og fattig bliver stadig større. Forbrugere klager over lave lønninger, men accepterer sjældent en prisstigning på 50 øre. Hvad vi fortjener, er ikke kun et spørgsmål om flid, men et resultat af flid, dygtighed og de rigtige rammer. Kender man mange dygtige og flittige mennesker, der bare ikke har heldet med sig, udvikler man empati og vilje til at betale mere, selv hvis det blot er via drikkepenge. Virksomheder kan gå foran med et godt eksempel, særligt for lavtlønnede opgaver, indenfor rammerne af deres muligheder.

Naturformidling, fx via stier, infotavler, udstillinger, ekskursioner, evt. sammen med skoler og naturorganisationer.

Det handler om arbejdstøj eller profilbeklædning i turisme. Veganske sko og bælter er nu næsten ikke til at skelne fra læder. Hvem tænker over, om garvningsprocessen udleder tungmetaller, eller om læderet er certificeret? Man skal også passe på visse plasttyper, fx PVC med blødgørere, der ikke er miljøvenlige.

Alle store dagligvarebutikker har nu naturkosmetik – fra deodorant til læbestift og solcreme (selvom bæredygtig solcreme stadig er en udfordring). Naturkosmetik er typisk sundere og udleder ikke svære nedbrydelige stoffer til miljøet. I turisme gælder det også sæber på toiletter og værelser.

Mange apparater kan ikke længere repareres, fx hvis en styring går i stykker og koster mere end et nyt apparat. Men der findes værksteder til mobiltelefoner, vaskemaskiner, plæneklippere osv. Selv hvis det koster som et nyt, giver det en god følelse at gøre noget godt for verden.

Transparens i forsyningskæden bør ikke kun gælde for store virksomheder. Det gælder også viden om arbejdsforholdene, hvor produkter fremstilles. Børnearbejde, slaveri og umenneskelige vilkår er stadig udbredt i mange ressourcer og fabrikker. Virksomheder kan presse på og betale bedre.

Fyrværkeri og kanonslag er problematiske for både dyr, miljø og mennesker, der producerer dem. Ultrafine partikler er ekstreme. Alt dette kun fordi (mest) mænd ønsker opmærksomhed og beundring.

Det handler ikke om skaterbaner eller kunstgræsbaner, men om motorsport, skiløb på kunstig sne, kitesurfing i fuglereservater, sejlbåde med biocider, golf med højt vandforbrug, quadkørsel i naturen, faldskærmsudspring osv. Disse aktiviteter er sjove, men det belønnes, hvis vi aktivt tilbyder miljøvenlige alternativer og får gæster til at genoverveje deres valg.

Flyers og links på hjemmesider kan informere om bæredygtige tilbud – eller man tilbyder selv bæredygtige aktiviteter.